Restaurering for 5,4 mio.

Vestervig vil søge fondsmidler til restaurering af byens gamle tinghus.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her fra bygning til bygning, skal den gamle fængselsmur genrejses, så en gårdtur igen bliver en mulighed fortæller Keld Jensen og Niels Høy.. Foto: Ole Iversen

800.000 kr. var prisen, da Vestervig Håndværker- og Borgerforening tidligere i år erhvervede byens gamle tinghus. Men der skal investeres mange gange dette beløb, hvis den næsten 180 år gamle bygning skal sættes i stand. Ifølge studerende fra arkitektskolen i Aarhus vil en gennemgribende restaurering beløbe sig til 5,4 mio. kr. Det afskrækker dog ikke initiativtagerne bag planerne om at indrette et fængsels- og retshistorisk museum i det gamle tinghus - selv om de arkitektstuderendes bud ligger noget over, hvad Vestervig Håndværker- og Borgerforening selv havde vurderet, restaureringen ville koste. - 5,4 millioner er mange penge for os, men ikke for de store fonde. Det afgørende er, at de kan se ideen i projektet, siger Niels Høy, formand for det udvalg under håndværker- og borgerforeningen, som arbejder for at realisere museumsplanerne. Han håber, at spørgsmålet om finansiering kan blive afklaret i løbet af første kvartal af 2012. Og hvis alt går vel, vil de første museumsgæster kunne lukkes ind engang i 2013. I huset skal der fortsat være plads til kunstudstillinger, arrangeret af Thyarts - hvis medlemmer også har sagt ja til at stå for at passe museet. Desuden er nogle lokaler lejer ud til Michael Ruby, indehaver af firmaet Kong Gulerod, der vil indrette kontor i tinghuset.