Resultatet skrider i nordjysk sparekasse

Stigende nedskrivninger på svage udlån fik i går Sparekassen Hvetbo til at nedjustere det forventede resultat før kursreguleringer i 2011 fra minus 45 millioner kroner til minus 70 til 75 millioner kroner. Det er tredje gang i løber af omkring otte måneder, at den børsnoterede sparekasse med hovedkvarter i Pandrup må meddele aktionærerne, at den ikke kan leve op til det tidligere lovede resultat (se faktaboks). Med gårsdagens seneste nedjustering er der siden maj i alt barberet op imod 80 millioner kroner af det oprindeligt forventede årsresultat før kursreguleringer. Ligesom ved de to tidligere nedjusteringer er det forøgede nedskrivninger på svage udlån, der forklarer det forværrede resultat. - I forbindelse med afslutningen af vores årsregnskab har vi fået opdaterede regnskabsoplysninger fra nogle større erhvervskunder, som nu viser økonomiske svaghedstegn, og det betyder, at vi har måttet nedskrive på nogle af disse udlån, siger direktør Jens Boelskifte fra Sparekassen Hvetbo. Nedskrivninger bredt fordelt Han vil ikke uddybe hvilken type af engagementer, som har tvunget Sparekassen Hvetbo til at forøge nedskrivningerne hen over de seneste måneder. - Men der er ikke tale om erhvervskunder inden for en enkelt branche, men fra flere forskellige brancher fra landbrug over detailhandel til produktionsvirksomheder, konstaterer Jens Boelskifte. I forbindelse med en ordinær inspektion af Sparekassen Hvetbo offentliggjorde Finanstilsynet i august 2010 en rapport, hvori tilsynet bemærkede, at sparekassen havde en høj andel af udlån til ejendomsbranchen og en høj andel af udlån uden for det naturlige markedsområde. Jens Boelskifte afviser, at de forøgede nedskrivninger har noget med denne slags udlån at gøre. - Der er jo gået en forholdsvis lang periode siden Finanstilsynets besøg, og vores situation er i dag en anden end dengang, siger han. En træls situation Jens Boelskifte mener ikke, at de stadige nedjusteringer er udtryk for dårlig styring af sparekassens risici, som kan skade troværdigheden på børsmarkedet. - Men det er da altid træls at måtte foretage nedjusteringer af årsresultatet, sådan som vi har måttet, men det er nu engang sådan, at konjunkturen har udviklet sig, siger han. Sparekassen Hvetbos direktør understreger, at sparekassen også efter det forventede tocifrede underskud i 2011 er kapitalmæssigt særdeles velpolstret. - Vi vil have en solvensprocent på over 18 og et solvensbehov på omkring 10 procent, hvilket giver os en kapitalbuffer på omkring otte procent, siger Jens Boelskifte. Skal se fremad Bankeksperten Lars Krull fra Aalborg Universitet hæfter sig ved, at Sparekassen Hvetbos høje soliditet giver mulighed for at bære belastningen fra de ekstra nedskrivninger på svage udlån, som sparekassen nu bliver påført. - Men nu er det så også nødvendigt, at sparekassen kommer tilbage til et normalt overskudsniveau, for fortsætter det høje nedskrivningsniveau, så forsvinder sparekassens kapitalbuffer jo, siger han. 14. februar offentliggør Sparekassen Hvetbo sit årsregnskab for 2011.