Resultatorienterede I.K. Vesthold

} FODBOLD:At I.K. Vest sædvanligvis er en forening, hvor det sociale sammenhold ofte prioriteres højere end resultaterne, er øjensynlig gået hen over hovedet på flere af klubbens ungdomshold. I hvert fald står hele fire hold som vindere af deres respektive puljer i forårets DGI-turnering, endda ganske suverænt. Det er Kenneth Andersens lilleputdrenge helt uden pointtab og Chr. Moe's miniputhold, der begge har vundet deres puljer i dette forår og nu skal ud i kvalifikationskampe om deltagelse ved landsmesterskaberne. Men også de allermindste har gjort det godt, og det er stolte trænere, Mette Theresa Larsen for puslingeholdet og Leif Ottosen for poderne, der ligeledes kan se frem til spændende kvalifikationskampe efter sommerferien.