Ret til frihedskamp, men ikke til terror

Den danske terrorlov kan give den tidligere guantanamofange ret til at kæmpe i Tjetjenien

KØBENHAVN:Politikerne på Christiansborg vil forhindre den tidligere guantanamofange, Slimane Hadj Abderrahmane, i at rejse til Tjetjenien for at kæmpe mod russerne. Paradoksalt nok vedtog de samme politikere for to år siden en ny terrorlov, som giver os ret til at kæmpe, hvis det drejer sig om "at bevare eller genskabe demokratiske værdier". Eksemplet er de europæiske modstandsbevægelser under Anden Verdenskrig, men retten til at kæmpe gælder enhver frihedskamp, som vi hylder i andre sammenhænge. For eksempel de 1200 Finlandsfrivillige, der i 1939 til 1940 kæmpede mod russerne. Slimane Hadj Abderrahmane kan dermed sætte retssikkerheden på spidsen, hvis han kræver at få lov at rejse til Tjetjenien for at kæmpe. Godt nok siger russerne, at de tjetjenske oprørere er terrorister, men i forhold til Abderrahmane kræver det, at en dansk domstol siger det samme. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) har tidligere kaldt tjetjenerne for frihedskæmpere. Efter de seneste terroraktioner har han dog lagt kursen om, men det er ikke officiel politik, at den tjetjenske kamp er terror. Både og Spørgsmålet om, hvorvidt den tjetjenske kamp er det eller det andet, er speget. Det bedste svar er nok, at det kan være begge dele. Oprørslederen, Shamil Basayev, som har taget ansvar for alle de store terroraktioner, er givetvis terrorist. På den anden side står der en lovligt folkevalgt præsident, som blev afsat af russerne. Aslan Mashkadov blev valgt og anerkendt af det internationale samfund. Han er moderat og tager afstand fra terror, så der er god grund til at kalde hans kamp mod russerne for frihedskamp. - Den lovlige regering blev væltet af en russisk invasion. Derfor har den lov til at kæmpe for sin legitime magt, siger Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Hvis den tidligere Guantanamofange slutter sig til den kamp, er der ifølge Søren Søndergaard ikke nogen, der burde stoppe ham. - I princippet mener jeg ikke, at man kan tage afstand fra det. Men når repræsentanten fra den lovligt valgte regering frabeder sig det, så skal man ikke tage afsted, siger han med henvisning til at den danske repræsentant for Aslan Mashkadov har sagt nej tak til væbnet hjælp. Han skal stoppes Helge Adam Møller (K) er knap så klar i mælet, når det kommer til Tjetjenien, men han er sikker på, at Abderrahmane skal stoppes. - Der er sikkert nogle af tjetjenerne, der begår det, der kan kaldes legitim kamp, men der er også mange, der begår terror. Russerne har også lavet fejl, men jeg ville føle, jeg havde svigtet, hvis jeg ser ham om tre uger stå i en gidselaktion med en håndgranat, siger Helge Adam Møller. Den radikale retsordfører, Elisabeth Arnold, mener heller ikke, at han har ret til at kæmpe i Tjetjenien. Hun vil dog ikke give et bud på, om det er en frihedskamp eller ej. - Det bliver meget svært, at komme udenom, at der er terrorgrupper i den tjetjenske kamp, men lad ham rejse en sag, så vi kan vi få en afgørelse, siger hun. Hun mener, at han skal overvåges og tilbageholdes, hvis han forsøger at komme til Tjetjenien. Dansk Folkeparti går skridtet videre og vil have ham tilbage til guantanamo, men ifølge eksperterne er det svært at finde et grundlag for at gøre hverken det ene eller det andet. Justitsminister Lene Espersen (K) lovede heller ikke for meget, da hun sidst på dagen igår udsendt en erklæring om sagen. - Det siger sig selv, at jeg tager stærk afstand fra de udtalelser, som han er kommet med i løbet af den seneste uges tid. Udtalelserne taler efter min mening for sig selv. Det er politiets opgave at vurdere, hvad de seneste udtalelser giver anledning til. Jeg ved, at Politiets Efterretningstjeneste i dag har afhørt den pågældende, og at PET nu vurderer sagen.