Retfærdig pointdeling

Træner Peter Thomsen var ganske tilfreds med uafgjort i opgøret mod Frederikshavn fI på Hobro Stadion fredag aften. Kampen endte uafgjort 1-1, hvilket også var stillingen ved pausen. -Efter spilfordeling og chancer var uafgjort et udmærket resultat af en i øvrigt velspillet kamp, vurderer HIKs andetholdstræner. Et kvarter inde i kampen kom Hobro foran 1-0, da Frederikshavns målmand tabte bolden for fødderne af Mathias Blohm. I den anden ende banen delte Hobro også gaver ud, da gæsterne fik et straffespark efter en halv time. Straffesparket blev sikkert udnyttet af Frederikshavns Mike Pedersen. I anden halvleg havde Frederikshavn et forsøg på den ene opstander, mens Mads Justesen, Peter Thomsen og Klaus Christensen var lige ved og næsten for Hobro.