Frederikshavn

Retfærdiggørelse af egne beslutninger

Abildgård-kvarteret: Under overskriften "Den der stikker næsen frem" har repræsentanter for Borgergruppen "Abildgård" et indlæg til den lokale debat. Som jeg læser dette, er det et fortvivlet forsøg på at retfærdiggøre dette makværk af trafiksanering i Abildgård, som man har været med til at lave. Jeg kan ikke med min bedste vilje læse mig til, hvad dette indlæg ellers skal betyde.Som hovedkritiker omkring byporte og chikaner m.m. i Abildgård er jeg kommet i kvarteret siden 1964 - og dengang som knægt og som ung, boede der så mange børn her i området, at det vi kender til af tal i dag, kun er en brøkdel, og ide forløbne år er der ikke sket nævneværdige uheld som retfærdiggør dette trafikale makværk. Når man læser tidligere indlæg fra Bjarne Skeltved - og Bruno Müller, begge Knudensvej m.f., ja så sidder der altså personer, som ikke har opfattet denne flotte information som Repræsentanterne for Borgergruppen giver udtryk for.Og jeg må tilstå, det er heller ikke min opfattelse, det man forsøger at fortælle i omtalte indlæg. Jeg ved fra personer i afdelingsbestyrelsen af "Det Gamle Vesterport" at heller ikke de, har fået den løbende info, man i omtalte indlæg giver udtryk for. - Vi er mange, som med hver sin forbindelse til beboere ældre - som midaldrende over forretningsdrivende og unge ikke har andet end negativ opfattelse af det resultat, vi har fået i området Abildgård. Helt ærlig læser jeg indlægget fra repræsentanterne for borgergruppen som et forsøg på i den 12. time at give "Aben" videre, for ikke at sidde alene med den til sidst - vel vidende, at der INGEN opbakning findes blandt beboerne, og at man fra kommunen i den grad forsøger ikke at komme til at sidde med "aben" - samme abe - hører hjemme hos teknisk forvaltning og politiet i Frederikshavn, men tro mig - de vil bestemt IKKE ha' den - for "aben" er blevet alt for voldsom og uregerlig, og man har vel i øvrigt "Aber" nok i forvejen.