Retorikke n springer badut

ISRAEL: Sidste fredag påstod Dhamu Chodavarapu skråsikkert i en klumme langt ude over al rimeligheds kant, at Israel er en religiøs stat. Dog kun for onsdag i et debatindlæg at fremføre, at det i virkeligheden er ligegyldigt, om postulatet er sandt eller ikke, fordi Ariel Sharons regering under alle omstændigheder udviser en adfærd, som Dhamu Chodavarapu tager afstand fra, hvilket så åbenbart i sig selv skulle være tilstrækkeligt til at reducere det grundfæstede israelske demokrati til et religiøst despoti. En så ubegribelig logik og rent ud sagt badutspringende retorik er godt nok ikke nem at hamle op og holde trit med. Ligeså besynderlig en indstilling til verdens skæve gang udstiller Dhamu Chodavarapu minsandten, når det handler om Holocaust. Stillet overfor brutaliteten i Auschwitz tænkte han angiveligt slet ikke på nazister og jøder, men med hans egne ord kun på mennesker mod mennesker. Dermed ser Dhamu Chodavarapu desværre heller ingen ofre overfor forbrydere. Ingen uskyld overfor skyld. Når nogen nemlig sådan bare er mod nogen andre, er alle vel sådan per definition nogenlunde lige gode om det. Al snak om ansvar er således bekvemt nivelleret ud af historien. I sandhed da et velsignet kulturrelativistisk verdensbillede. I koncentrationslejrene har lammet altså græsset side om side med løven. I det hele taget forekommer det bemærkelsesværdigt og forstemmende, at Dhamu Chodavarapu standhaftigt vedbliver med at omtale israelerne som jøder, mens han i Auschwitz ganske uanfægtet var i stand til at tænke på de nazistiske bødler som mennesker. Af uransagelige grunde er det ham åbenbart meget, meget magtpåliggende at få defineret det kompakte flertal af den israelske stats borgere i en religiøs terminologi. Dette ganske upåagtet det faktum, at Israel uimodsigeligt er en sekulær retsstat med en demokratisk forfatning, hvor både kristne, buddhister, ateister og alskens andre kan få statsborgerskab. Afslutningsvis har Dhamu Chodavarapu utrolig travlt med at forsikre mig og offentligheden om, at han ikke er tilhænger af islam. Til gengæld kan jeg forsikre ham om, at jeg er fuldstændig og aldeles ligeglad med, om han er muslim, hindu, katolik, buddhist eller hedning. I en demokratisk debat tæller alene argumenterne. Dem burde Dhamu Chodavarapu derfor ransage en ekstra gang, før han igen fremturer i spinatbedet!