Retsligt forbud til Klitmøller-terapeuter
Efter sagsanlæg fra terapeutkollega har Rud Grandt og Helle Odder midlertidigt fået forbud mod at bruge Rud Grandts navn i markedsføring
Opdateret kl. 08:27
KLITMØLLER: Helle Odder og Rud Grandt, terapeut-par fra Klitmøller, må indtil videre ikke bruge Rud Grandts navn i forbindelse med markedsføring af en uddannelse af såkaldte regressions-terapeuter.
Det midlertidige forbud er udstedt af Retten i Holstebro som led i en sag, som en kollega til de to, Michael Agerholm fra Højslev ved Skive, har anlagt.
Michael Agerholm er elev af 81-årige Rud Grandt, som i mange år har hjulpet folk til at rejse "tilbage til tidligere liv". Rud Grandt er bl. a. blevet kendt via tv-programmet "På rejse med sjælen".
I 2013 indgik Rud Grandt en aftale med Michael Agerholm retten til at uddanne regressions-terapeuter efter Rud Grandts metode. Men spørgsmålet er, om aftalen gav Michael Agerholm eneret. Det mener Michael Agerholm, som har anlagt sag mod sin tidligere læremester - og mod Helle Odder, der selv er elev af Michael Agerholm.
Baggrunden er, at Helle Odder på sin hjemmeside har reklameret med, at hun uddannede regressionsterapeuter "efter Rud Grandts principper".
Retten har endnu ikke berammet en dato for den endelige domsafsigelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.