Aalborg

retspsykiatrisk afd.

Retspsykiatrisk Afdeling i Aalborg, som den 21-årige stak af fra, ligger på Mølleparkvej i Aalborg og har primært to grupper patienter: Patienter, der skal mentalundersøges, typisk forud for en retssag. Psykiatriske patienter, der har været i retten og fået en dom om psykiatrisk behandling eller anbringelse. Afdelingen har to afsnit med tilsammen 22 pladser. Det ene afsnit er et lukket afsnit, det andet et åbent. Patienter, der er indlagt på afdelingen, får typisk både medicinsk behandling og behandling i form af samtaler med læger, psykologer og socialrådgivere. Derudover laves såkaldt miljøterapeutisk træning, hvor patienterne trænes i at klare hverdagens gøremål. Der er til de to afsnit motionsrum. Til det lukkede afsnit hører to lukkede haver.