Retspleje

Retssag om fordærvede fisk udsat

THORUP STRAND: En fiskehandler fra Thorup Strand har fået sin sag ved retten i Fjerritslev udsat. Han er tiltalt for at skulle have solgt fordærvede fisk fra et køleskab i sit hus. Dette nægtede han i retten. - Jeg har kun solgt fisk fra min godkendte varebil, fortalte han. Jeg har ingen forretning, kun et skilt med salg af friske fisk udenfor min bopæl. Dette skilt har Fødevaredirektoratet pillet ned. En af de uheldige kunder, der var kørt fra Dianelund på Sjælland for afgive vidneforklaring, fortalte, at han i januar havde henvendt sig til fiskehandleren og havde købt en pakke rødspættefiletter. Da han kom hjem lugtede, de mildest talt ikke ret godt. Derfor gik han tilbage med fisken og fik sine penge retur. Efterfølgende havde han anmeldt forholdet til myndighederne. Sagen blev udsat, for at få forklaring fra en anden kunde, der bor i Sorø. Efter det i retten oplyste, havde denne kunde været ligeså uheldig ved købet af en pakke torskefiletter. nca