Narkokriminalitet

retssag om narkohandel

En 57-årig mand fra Hals og en 35-årig mand fra Aalborg er tiltalt for i fællesskab at have købt 20 kilo amfetamin. Narkoen er ikke fundet. Retssagen bygger blandt andet på udsagn fra en tredjemand, der påstår handlen skulle være foregået over to omgange i december 2007 på en rasteplads i Randers. Begge er tiltalt efter straffelovens §191 og risikerer op til 16 års fængsel. Begge nægter sig skyldige. Sagen har rødder i Randers og omfatter i alt 40 kilo amfetamin. 20 kilo er fundet i Langå og har resulteret i lange fængselsdomme til fire i Randers. Retssagen i Aalborg løber frem til torsdag 5. november 2009.