EMNER

Retssager er nu sikre

Staten beslutter at anlægge erstatningssager mod ledelse og revision i Løkken Sparekasse og ebh bank.

Nu er de sidste formalia på plads, og det er nu nagelfast, at der kommer et retsligt efterspil i kølvandet på de økonomiske sammenbrud i Løkken Sparekasse og ebh bank. Torsdag vedtog en ekstraordinær generalforsamling i den statslige EBH Bank, der afvikler de to pengeinstitutter, nemlig at anlægge en erstatningssag mod ledelsen og revisionen. Det vides ikke, hvornår retssagerne, hvor der vil blive stillet krav om erstatning for tabene i Løkken Sparekasse og ebh bank, starter.