Retssamfund undergraves

Kampen mod terror har udhulet de borgerlige rettigheder, advarer to juridiske eksperter

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

de midler, der bruges i kampen mod terror, breder sig til andre områder, mener advokat Henrik Stagetorn.

KØBENHAVN:Politiet får stadig kraftigere midler i kampen mod terror, men det udvander klassiske borgerlige frihedsrettigheder, fordi reglerne gradvis breder sig til indsatsen mod almindelig kriminalitet. Sådan lyder advarslen fra advokat Henrik Stagetorn, som er formand for foreningen af beskikkede advokater, til Ritzau. Hans advarsel får støtte fra juraprofessor Eva Smith. Begge advarer - ligesom Birthe Rønn Hornbech (V) før hun blev integrationsminister - mod at undergrave retssamfundet i kampen mod terror. - Da terrorpakken blev vedtaget, tillod man politiet at aflytte personer uden hele tiden at indhente nye kendelser i retten på telefonnumre. Nu gælder kendelsen bare. Det gjaldt først kun i terrorsager. Nu skal det gælde i sager om organiseret kriminalitet. Det fremgår af et lovforslag, som formentlig bliver vedtaget, siger Henrik Stagetorn. Paragraffer udvandes Han peger også på den europæiske arrestordre, som var tænkt som et middel mod terrorister, men også er anvendt til at udvise danskere til andre lande på mistanke om økonomisk kriminalitet eller andre forbrydelser. - Det er endnu et eksempel på, at man først legitimerer det i terrorens navn. Siden bliver det udvandet eller devalueret til også at gælde helt andre områder. Der er ingen tvivl om, at der i øjeblikket er en trafik, hvor man - hvis man ønsker at vedtage noget med begrundelsen terrorbekæmpelse - så er der meget stor lydhørhed. Senere bliver det så udvidet til andre områder, siger han. Blandt jurister har der været voldsom debat om tuneserloven. Den er også begrundet med terror, fordi lovens administrativt udviste skønnes til fare for statens sikkerhed. Myndighederne bør kritisk granske en række regler, som er indført for at styrke kampen mod terror, påpeger Henrik Stagetorn. - Man skal have et holdningsskifte og kritisk sige: "Hvad skal der til? Er det nødvendigt for at bekæmpe terror?" Vi har endnu ikke fået beviset på, at disse ting rent faktisk har hjulpet i en terrorsag, mener han. Juraprofessor Eva Smith fra Københavns Universitet finder også retssikkerheden truet. Udlændinge kan udvises administrativt uden domstolskontrol, høringsfristen er ekstremt kort for tuneserloven og anden lovgivning, og myndighederne fraviger princippet om, at enhver er uskyldig, indtil han eller hun er dømt, mener hun. - Nu er man ved at indføre et princip om, at enhver er skyldig, indtil han har bevist, at han er uskyldig. Det er tuneserloven et tydeligt eksempel på, hvor formanden for Folketingets Retsudvalg (Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, red.) ganske åbent siger, at når PET og Justitsministeriet mener, at han er skyldig, så er det godt nok, siger Eva Smith. - Min fornemmelse er, at det er særlig udtalt hos os, fordi vi finder det utroligt vigtigt at kontrollere udlændinge. Derfor får den lige en tand mere. Med hensyn til terrorlovgivningen minder det meget om det, som sker i andre lande, siger Eva Smith. - Regeringen er i meget høj grad afhængig af Dansk Folkeparti, som spiller deres kort utrolig godt. De er - så vidt jeg kan se - ikke så optaget af retssikkerhed. Det gør, at de gamle borgerlige partier, som ellers har holdt de gamle borgerlige dyder i hævd, lige så stille fraviger disse principper, siger hun. /ritzau/