Retspleje

Retssamfundet er under pres

Men borgerne bakker i bund og grund op om retssamfundets principper, mener juraekspert

Lederen af det juridiske institut på Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted, har tillid til, at befolkningen grundliggende har tillid til retssystemet, også selv om det sættes under pres af hidsige borgere, medier og politikere. Foto: Torben Schrøder

Lederen af det juridiske institut på Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted, har tillid til, at befolkningen grundliggende har tillid til retssystemet, også selv om det sættes under pres af hidsige borgere, medier og politikere. Foto: Torben Schrøder

Sensationshungrende medier og politikere, der ønsker at fremstå handlekraftige, sætter retssamfundet under pres, men danskerne er langt hen ad vejen enige om grundliggende retspolitiske principper. Det mener jura-professor Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet. Han noterer sig, at nogle borgere og politikere reagerer stærkt på straffesager, der er voldsomt eksponeret i medierne, men han ser det langt hen ad vejen som udtryk for, at vi kommunikerer anderledes, end dengang man bare talte sammen. - Facebook for eksempel. Dér kan man jo godt skrive noget klokken halv et, mens man er halvfuld, siger han, der generelt tror på, at udsagnene er mere afbalancerede og mildere, når folk har haft tid til at overveje tingene. Derimod bekymrer det ham, at nogen begik hærværk imod et hus i Mou, hvis beboere var blevet dømt for børnemishandling. Han forklarer det med den folkestemning, medierne har skabt. - Vi har jo fået at vide, at det var monstre, der boede der, og når de så blot skal fire måneder i fængsel, så må der jo være noget i vejen med retssystemet, udlægger han teksten og fortsætter, at “vi” jo ikke har været til stede i retten, og derfor ikke kender grundlaget for rettens afgørelse. Det samme gør sig gældende i Stadiondrab-sagen, hvor politikere kommenterede sagen, inden retten havde talt færdig. - Det må de også gerne, synes Lars Bo Langsted, fordi det er nødvendigt og givende at diskutere lovgivningen. Han synes bare, at politikerne bør være nuancerede og have respekt for det system, de selv står bag - og ikke lade sig rive med af mediernes tempo. Borgerne er milde I øvrigt peger Lars Bo Langsted på, at politikerne i deres iver efter at virke handlekraftige kan gå fejl af, hvad deres vælgere egentlig mener. Det er hans opfattelse, som han også baserer på konkrete undersøgelser, at borgerne er tilfredse med retssystemet. Han henviser eksempelvis til en undersøgelse, der er foretaget af kriminologen Flemming Balvig, om som viste, at almindelige borgere generelt straffede mildere, end dommere gjorde i samme undersøgelse. Undersøgelsen omhandlede ganske vist mildere former for kriminalitet, end dem der virkelig trækker overskrifter i medierne. - Men i alle de sager, vi diskuterer, har der medvirket domsmænd - altså almindelige borgere, anfører Lars Bo Langsted. Det er også nødvendigt, at et retssystem er i overensstemmelse med, hvad befolkningen vil have, og sådan er det også, mener juraprofessoren, der også ser en grundliggende forståelse for magtens tredeling, der indebærer, at retssystemet - den dømmende magt - skal kunne fungere uden indblanding af politikerne - den lovgivende mangt - og politiet - den udøvende magt. Han mener i øvrigt også, at politikerne - også dem, der afprøver grænserne - har den forståelse, som han i øvrigt også opfatter som helt nødvendig for at være politiker i et demokrati baseret på den opdeling af magten. - Og vi har jo ikke fundet på noget mere fornuftigt, siger han. Accepten - og nødvendigheden af accepten - betyder ikke, at retssystemet er en uforanderlig størrelse. Heller ikke, at retsfølelsen og opfattelsen af retssikkerheden er. Fokus flyttet for retssikkerhed Lars Bo Langsted peger på, at der er sket en stor ændring i opfattelsen af retssikkerhed siden omkring slutningen af 1980’erne. Fra at holdningen - og reglerne på området - handlede om at beskytte den enkelte borger imod staten. At man virkelig skulle være sikre på, at den man satte i fængsel nu også var skyldig. Til at flertallet skal beskyttes imod den kriminelle. En ændring, der blev sat i værk af en værdidebat, men som i høj grad tog form efter 11. september 2001, mener jura-professoren. Det skyldes, at terrortruslen er langt mere konkret, end principper for opbygningen af en retsstat er. - Hvis nogen vil sprænge mig eller mine børn i luften med en bombe, så vil jeg da beskytte mig, siger Lars Bo Langsted, der dog mener, at de beskyttelsesmidler, der er taget i brug, ikke kan retfærdiggøres af den reelle trussel. Han ser da også tegn på, at man i Danmark begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om man nødvendigvis skal gå så langt som man gør i eksempelvis England. - Men det kan godt være, at det er ønsketænkning, siger han, der derimod er helt i realiteternes verden, når han konstaterer, at danskernes accept af retssystemet i høj grad er baseret på en enighed af årsagerne til kriminalitet. Eller rettere, at der en lang række årsager, der spiller ind, samt at den enkelte har et ansvar for at overholde loven. Oven i købet at den enkelte har forskellige forudsætninger for at leve op til det ansvar. Det betyder, at der også i høj grad er enighed om, hvorfor og hvordan, kriminalitet skal straffes.