Retten løslod to tyveri-sigtede

Tyverier 18. oktober 2002 08:00

BRØNDERSLEV: To mænd på 28 og 27 år fra Brønderslev blev i går løsladt af dommeren i kriminalretten i Brønderslev. De var fremstillet i grundlovsforhør, men retten fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle dem, sådan som anklageren, politifuldmægtig Ingrid Munch Hansen, begærede. Under en ransagning hos de to er der fundet tyvekoster. Der blev fundet 36 par solbriller til en værdi af 50.000 kr. og 150 knive til en værdi af 15.000 kr. Tyvekosterne menes at stamme fra indbrud hos Profil Optik i Nygade i Brønderslev 19. september og fra Fiskars A/S i Godsbanegade i Brønderslev i perioden 11.-14. oktober. Retten nedlagde efter ønske fra politiet referatforbud af hensyn til sagens opklaring.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...