Retten til dagpenge efter de første 14 uger

Moderen er deltidsansat i det offentlige - og så kan beregningen være svær

?Jeg er netop blevet far for tredje gang, og for tredje gang skal man til at indordne sig efter nye barselsorlovsregler. Vi er imidlertid ikke af samme opfattelse af Deres fremlægning, som beskrevet i indlægget den 20. april 2003. Min kone er deltidsansat i det offentlige, men er fuldtidsforsikret i fagforeningen, så hun får fuld dagpenge, hvis hun bliver arbejdsløs. Der, hvor vores opfattelse ikke stemmer overens (gid den gjorde), er der, hvor I skriver, at man har ret til dagpenge efter udløbet af de første 14 uger. Men, som vi har fået oplyst vores situation, er det sygedagpenge, man får (altid udregnet på timebasis), og det er i min kones tilfælde udregnet efter de 27 timer/uge, hun i gennemsnit er ansat. Det er bestemt ikke det samme beløb, som jeg umiddelbart opfatter overskriften i indlægget "Forældre har ret til 52 ugers orlov på (fuld) dagpenge". Vi følger os taget lidt med bukserne nede, for vi var også af samme opfattelse, som jeg fortolker Jeres overskrift i indlægget. !Reglerne om barselsorlov blev ændret sidste forår og går kort sagt ud på, at forældre kan dele i alt 52 uger. De nærmere regler for fordelingen blev beskrevet i det svar, De henviser til. Reglerne er retskrav, der gælder for alle. Indtægtsgabet mellem dagpenge og løn kan være dækket i aftalen mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Deres spørgsmål går på selve beregningen af barselsdagpenge. Reglerne om ret til og beregning af barselsdagpenge fremgår af dagpengeloven, som senest er optrykt i sin helhed ved lovbekendtgørelse nr. 761 af 11.09.2002. Reglerne om barselsdagpenge fremgår af §§ 11 til 19a. Barselsdagpenge svarer til sygedagpenge, og barselsdagpengene udbetales af kommunen (i modsætning til sygedagpenge, der betales af arbejdsgiveren i de første 14 dage). Barselsdagpengene beregnes som hovedregel på baggrund af den aktuelle indtægt og arbejdstid man havde lige inden, man gik på barselsorlov, og erstatter i princippet den mistede indtægt. Udgangspunktet for beregningen er den timeløn, som moderen eller faderen ville have haft efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag (dvs. løn divideret med arbejdstimer). I lønnen indgår ikke feriepenge, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag eller ATP. Den her fundne timeløn ganges herefter med det antal timer, som moderen eller faderen ville have haft pr. uge, hvorved barselsdagpengene pr. uge er beregnet. Dagpengeloven fastsætter dog et maksimum for barselsdagpengene, der i 2003 ikke kunne udgøre mere end maks. kr. 84,14 pr. time, eller maks. kr. 3.113,00 pr. uge. Såfremt moderen eller faderen var arbejdsløs forinden barselsorloven, beregnes dagpengene på baggrund af den arbejdsløshedsunderstøttelse, som den pågældende oppebar før barselsorloven. Ved heltidssikrede beregnes barselsdagpengene således af heltidsunderstøttelsen – også selv om den pågældende forud kun har arbejdet på deltid. I visse overenskomster og i Funktionærloven er der fastsat regler om arbejdsgiverens pligt til at betale hel eller delvis løn under barselsorlov. Disse indkomster overstiger i de flere tilfælde barselsdagpengene. Dagpengeudvalget har dog i 1997 bestemt, at der ikke sker reduktion i barselsdagpengene fra kommunen, så længe dagpengene og udbetalingerne fra arbejdsgiveren ikke overstiger den faktiske løn, som moderen eller faderen ville have tjent, såfremt de ikke var gået på barselsorlov. Arbejdsgiveren har ret til refusion af den del af lønnen, der udbetales i barselsperioden, og som svarer til de dagpenge, som kommunen har pligt til at udbetale. Det korte svar på Deres spørgsmål er således, at Deres ægtefælle ville have fået mere i barselsdagpenge, hvis hun var arbejdsløs, da hun gik på barsel, og at Deres ægtefælle ville have fået dækket (en del af) indtægtstabet, såfremt det var aftalt i ansættelsesforholdet.