Retter sig ind efter sæsonudsving

Hvidbjerg Vinduet i Nors har fyret seks medarbejdere.

Claus Arberg, adm. direktør Hvidbjerg Vinduet, ser fortrøstningsfuld på 2011, selv om virksomheden har skilt sig af med seks medarbejdere på virksomhedens afdeling i Nors i løbet af december. Claus Arberg ser tegn på, at det bliver lettere for bolige

Claus Arberg, adm. direktør Hvidbjerg Vinduet, ser fortrøstningsfuld på 2011, selv om virksomheden har skilt sig af med seks medarbejdere på virksomhedens afdeling i Nors i løbet af december. Claus Arberg ser tegn på, at det bliver lettere for bolige

Vinteren er lavsæson. Det gik endda lidt hurtigere i år end normalt, fordi vinteren satte ind med sne og frostgrader tidligt på vinteren stort set fra den ene dag til den anden. Konsekvensen er uundgåelig. Byggeriet stopper, når sne hober sig op, og frost bider, og det har naturligvis indflydelse på ordrer på døre og vinduer. Det gav sig også udslag hos Hvidbjerg Vinduet, der har en produktionsafdeling i Nors. Administrende direktør Claus Arberg fortæller, at det er ganske normalt, at virksomheden skærer lidt i antallet af medarbejdere i produktionen i løbet af vinteren. - Det er årets lavsæson, men vi er sikre på, at de igen kommer i arbejde på virksomheden i løbet af foråret, og vi har en endda en tro på, at vi skal ansatte flere end de seks, som blev afskediget i løbet af december og lige før jul, forklarer Claus Arberg. Bygningsreglement Bygningsreglementet for 2010 er netop trådt i kraft, og det stiller øgede krav til boligers isoleringsevne. - Hvidbjerg Vinduet er så afgjort præget af optimisme, fordi vi forventer at bygningsreglementet vil give flere ordrer på bedre isolerende vinduer, og de to seneste vintre har ligeledes overbevist flere husejere om, at man med fordel kan investere i nye døre og vinduer med langt bedre evne til at isolere end de gamle døre og vinduer, lyder det fra Claus Arberg. Hvidbjerg Vinduet har totalt 150 ansatte i både administration og produktion.

Forsiden