Rettidig omhu

Frederikshavn Kommune har afsat 10 ekstra millioner til en genenmgribende renovering af skolerne i 2006. Og i tilgift til det, har socialdemokraten Anders Gram Mikkelsen proklameret, at man bør være indstillet på at fortsætte investeringerne i folkeskolens rammer for at sikre, at alle skoler kommer i niveau. Det er et godt udgangspunkt. Vi skal nok ikke forvente at store enzym-selskaber kommer og smider om sig med sponsorkroner til renoveringerne af kemilokalerne i vores faglokaler. Her har Ritt Bjerregaard måske en større chance i København. Men vi har en enestående mulighed for at lægge pengene i de rigtige rum. Som det fremgår af dagens avis bliver der over de kommende år betragteligt færre elever i vore kommuners skoler. Så mange at det gør en forskel. Så mange, at vi skal gennemføre lukninger. Derfor er det helt afgørende, at man får sat turbo under skolestrukturdebatten. Jo før jo edre. Ellers vil det hurtigt kunne ende med, at man får smidt gode penge i lokaler, der udfases inden renoveringerne er gennemført. Rettidig omhu kalder en skibsreder denne fremgangsmåde. Det vil være godt for skatteyderne i den ny Frederikshavn Kommune om man valgte at benytte sig af samme motto.