Retspleje

Rettigheder optager stadig eks-dommeren

Niels Pontoppidan, tidligere højesteretspræsident, Øster Farimagsgade16, København, fylder i dag 80 år.

Veloplagt fortalte den hvidhårede Niels Pontoppidan forleden en stribe tilhørere i Advokaternes Hus i København, at det er nødvendigt at rette et kritisk blik på antiterrorlovene. Som formand for en komité uddelte han priser til tre opgaver om emnet, som tydeligvis optager Pontoppidan. Dramaet mellem på den ene side at ruste politiet til at bekæmpe terror og på den anden side hensynet til borgernes frihedsrettigheder engagerer juristen, der fra 1991 til 2000 sad på den fornemmeste post i retsvæsnet: Nemlig præsident i Højesteret. Og Niels Pontoppidan lægger ikke skjul på, at han har visse betænkeligheder ved de love, som embedsmændene på hans tidligere arbejdsplads i Justitsministeriet omvendt ikke kan se nogen problemer i. Netop borgernes rettigheder blev han kendt for at gå meget op i som chef for Højesteret. Her var han en af de kappeklædte dommere, der havde den skelsættende sag om Folketingets særlov vendt mod Tvind-skolerne. Loven blev underkendt som grundlovsstridig. Det var også i hans tid som retspræsident, at menneskerettighederne for alvor kom på bordet i de danske retssale, men han har ikke lagt sig fladt på maven: Enkelte afgørelser fra domstolen i Strasbourg har han højlydt været skeptisk over for. Som formand for Domstolsudvalget var han en central kraft i arbejdet på at vriste administrationen af domstolene ud af Justitsministeriets favntag, så en uafhængig styrelse blev født. Efter studentereksamen fra Herlufsholm Kostskole og jurastudiet i København blev Niels Pontoppidan i 1957 ansat i Justitsministeriet. Her avancerede han og blev afdelingschef i 1975. Syv år senere gik turen til Højesteret, hvor kollegerne altså udpegede han som chef og talsmand. Efter pensioneringen gik han i øvrigt til en anden præsidentpost - nemlig hos Kræftens Bekæmpelse. /ritzau/