Jerslev

Returvandet er for varmt

JERSLEV:Varmemester Lars Larsen, Jerslev Kraftvarmeværk, opdagede torsdag, at vandet, der kommer tilbage til varmeværket, er alt for varmt. - Det skal helst være under 40 grader, men det er 46 grader, fortæller han. Han opfordrer forbrugerne til at tjekke deres varmemåler. - Der kan være problemer med en varmtvandsbeholder eller en gennemstrøms-vandvarmer hos en forbruger, fortæller Lars Larsen. Hos den enkelte forbruger skal returvandet helst ikke være over 40 grader, siger han. Der kan hentes hjælp på varmeværket, hvis man er i tvivl. Lars Larsen mener, at returvandet hos en forbruger må være 50-60 grader, når det efter at være blandet med andet vand er 46 grader.