EMNER

Revisorer sløser med kvaliteten

KØBENHAVN:Det er ikke kun fødevarevirksomhederne, der har problemer med egenkontrollen. Også landets revisionsvirksomheder har svært ved at overholde lovgivningen. Det fremgår af Revisortilsynets årlige redegørelse. Mere end hver sjette af de kontrollerede virksomheder bliver nu slettet af revisorregistret som en direkte konsekvens af kontrollen. - Man må jo sige, at etableringen af Revisortilsynet for to år siden har vist sig at være nyttig. Én ting er jo, at man har et lovkrav, noget andet er, hvordan det ser ud i virkeligheden, siger Revisortilsynets formand, Kim Sparlund. /ritzau/