Revner i asfalten sender Lillebæltsbro til hurtig reparation

Ny Lillebæltsbro skal på grund af revner i asfalten repareres fra fredag og to-tre uger frem.

Ny Lillebæltsbro skal fredag og et par uger frem repareres for revner i asfalten. Foto: Scanpix/Claus Fisker/arkiv
Kriminalitet 17. april 2018 10:59 - Opdateret 17. april 2018 12:26

Der er opstået revner i asfalten på Ny Lillebæltsbro. Der skal derfor udføres reparationer på broen, som allerede begynder fredag.


Det oplyser Vejdirektoratet.


Revnerne er opstået i asfalten i højre spor på vej mod Jylland. Reparationerne forventes at vare to-tre uger. Der vil blive arbejdet hele døgnet, også i weekender og på helligdage.


Højre vognbane samt nødsporet vil derfor være spærret i reparationsperioden.


Den Gamle Lillebæltsbro skal også istandsættes.


Reparationerne af de to broer over Lillebælt er en del af en større omgang reparationer på i alt otte broer og to tunneler i Danmark.


Skader vil blive udbedret, og broernes beskyttelse mod vejret skal fornys. Det skal give de mest trængende broer et ansigtsløft og dermed forlænge deres levetid.


- Velfungerende broer spiller en vigtig rolle, både når mange danskeres hverdag skal hænge sammen, og når erhvervslivets gods skal transporteres effektivt fra A til B, siger drifts- og anlægsdirektør i Vejdirektoratet Michael Kirkfeldt i en pressemeddelelse.


For at minimere generne vil man som udgangspunkt forsøge at holde broerne åbne for trafik på trods af selv meget omfattende reparationer. Desuden lægges det mest generende arbejde uden for myldretiderne.


Ud over Lillebæltsbroerne skal også Aggersundbroen, Hadsundbroen, Kronprins Frederiks Bro, Langelandsbroen, Lindenborg Pæledæk Syd og Næstved Svingbro istandsættes på forskellige områder.


Der skal ligeledes udskiftes nøddøre i Guldborgsundtunnelen, mens der skal etableres regnvandsbassin ved Limfjordstunnelen.


/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...