Revy-Oscar til Møllerevyen

Teater 1. juli 2003 08:00

FREDERIKSHAVN: Mølerevyen træner for fuld skrue til premieren den 22. august - men noget gik alligevel "galt". En af revyens hovedkræfter, Marianne Duus Nielsen har netop fået en Oscar - det vil sige et velskabt drengebarn. Men dette skal ikke forhindre Marianne i hverken at indøve sine mange roller i revyen - eller deltage til premieren. - Vi er ikke megen for mandefald hér, mens prøverne står på - men en fødsel må vi jo bøje os for, selv om vi nødig bøjer os for noget som helst. Marianne har øvet hele weekenden, men søndag dukkede hun ikke op - og så anede vi jo uråd. Og vores revyinstruktør Torben Sekov syntes jo nok, hun kunne være mødt op om eftermiddagen, når det først var om aftenen, hun blev indlagt, sieger revymutter Jenny Larsen. Det er 25. gang revyen spiller - og alle sejl er sat for at revyen skal blive endnu bedre end før. - Oven på alt det her fødselsroderi har vi også har travlt med at få det hele til at passe med øvedagene, for vore to mandlige skuespillere, Dennis Marquard og Kurt Pedersen spiller jo også i Hjørring Sommerspil, mens Louise Pedesen, vores seneste stjerneskud, er med i en musical på Skagen, siger Jenny Larsen, der har sit hyr med tropperne. Revyen regner dog med at være færdigafprøvet til premieren. - Vi regner med at alle er med på fuld styrke fremover - der er vist ikke flere børn undervejs, siger revymutter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...