Revy rejser sig fra asken

Kro-brand holdt revy-hold væk fra rampelyset, men nu knirker det igen på de skrå brædder ...

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I december 2005 brændte Mosbjerg Kro - og dermed også de årlige rammer for den lokale revy. I forbindelse med branden gik en del rekvisitter ligeledes op i røg.Arkivfoto: Bent Bach

Den seneste Mosbjerg-revy løb af staben i efteråret 2005, for få måneder senere brændte Mosbjerg Kro nemlig ned til grunden - og dermed forsvandt ikke bare det sted, hvor revyen skulle opføres, men også en række rekvisitter, projektører og tøj. - Det var bare rigtig træls, at det skete, siger formanden Tolne-Mosbjerg Teaterforening, Jan Froberg Pedersen. Men nu er det så småt begyndt at knirke på de skrå brædder i den østlige del af kommunen igen - teaterforeningens revyhold har nemlig fået tilbudt at opføre revyen Tolne Skovpavillons glassal. - Lokalpatrioter som vi er, ville ve helst opføre den i Mosbjerg, men det er fine lokaliteter, vi har fået stillet til rådighed, erkender teater-formanden. Teksterne til revy-forestillingen er ved at være på plads - instruktør bliver Lotte Knudsborg, mens pianisten Leif Hein sørger for musikken - Revyholdet begynder ikke på bar bund, når det gælder tøjet; de havde således en teater-garderobe af rimelig kvalitet privat, men de næste par måneder skal der bruges tid på andet end replikker, timing og mimik. De i alt 14 deltagere på og bag scenen skal have samlet nye rekvisitter ind, ligesom der skal laves ny scene, kulisser, tæppeforhæng med mere. Revyen, som officielt hedder Tolne-Mosbjerg Revyen, opføres 27. og 28. marts i glassalen. Fredag er der forestilling kl. 20.00, 28 marts 2009 begyndes der kl. 17.30 med spisning og revy kl. 20.00. Efter revyen er der bal med orkester. Revyen plejer at blive sat af omkring 350 publikummer i alt hovedsageligt fra Tolne, Mosbjerg, Sindal, Hørmested og Lendum-området.