Retspleje

RF2-gruppe gjorde en forskel

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Red­nings­bå­den RF2 var i 1980 det ny­este og mest mo­der­ne bud på en hur­tig, ma­nøv­re­dyg­tig og sik­ker red­nings­båd. Mo­del­len her blev la­vet til RF2-grup­pen, der un­der­søg­te år­sa­ger­ne til bå­dens for­lis 1. de­cem­ber 1981 ud for Hirts­hals.

Da hele to undersøgelseskommissioner ikke kunne finde de sandsynlige og troværdige årsager til redningsbåden RF2’s forlis under en redningsaktion 1. december 1981, blev det bare for meget for tre borgere med forskellig baggrund på Hirtshalsegnen. Seks redningsmænd mistede livet, og kommissionerne antydede, at mandskabet selv bar en del af skylden for forliset. Derfor fandt de tre lokale borgere sammen i en uformel RF2-gruppe, der ville søge den rette sammenhæng og på den måde forhåbentlig frikende de omkomne redningsfolk for selv at have medvirket til ulykken. Dengang anede de tre ikke, hvor tungt arbejdet blev, eller at det skulle få mærkbare personlige konsekvenser. En hård begyndelse Med i gruppen var nu pensioneret elinstallatør og amatørdykker Bjarne Simonsen, der i dag er 72 år. Som barn gik han i skole sammen med en af de seks som omkom ved forliset, og dagen efter forliset var han med til at bjærge en af tre druknede fiskere, som den ulykkelige redningsaktion skulle forsøge at redde. - Det var ikke rart, og senere var det hårdt at være vidne til de urimelige beskyldninger mod de omkomne redningsmænd. Derfor gik jeg ind i gruppen, der arbejdede med at undersøge forliset. I tre år havde vi utallige møder, telefonopkald og dykkerture, fortæller han og tager et gammelt ringbind med titlen ”Flugten fra ansvaret” op fra bordet, der vel rummer en lille hyldemeter tætpakkede papirer om RF2-skandalen. Officielle dokumenter, anmodninger, anmeldelser, komplicerede tekniske udredninger, billeder, håndskrevne noter og avisudklip. Papirerne er lidt støvede og gulnede i kanten, de står normalt ikke fremme på skrivebordet. Det gør den håndbyggede model af RF2 heller ikke. Den har i årenes løb tabt den lille radar. Radaren ligger i skabet, hvor hele RF2-sagen normalt er gemt af vejen. For sagen gør ondt at tænke på. Selv i dag. - Det er ikke godt, når man sådan sidder og ser papirerne igen her så mange år efter. Men det er på sin plads, at redningsmændene bliver mindet her 25 år efter. Det fortjener de. Men det er også hårdt at tænke på alle de uretfærdigheder og fordrejninger, som systemet stod for, siger Bjarne Simonsen. Sammen med en nu pensioneret læge samt den daværende leder af Nordsømuseet i Hirtshals leverede han materiale til en bog og en video, der satte gang i den vigtige tredje, sidste og afgørende RF2-undersøgelseskommission. Det var den kommission, der endelig og fuldstændig frikendte de omkomne redningsmænd for selv at have medvirket til ulykken. Men den tunge sag fik konsekvenser for RF2-gruppens medlemmer, der dengang - af et system i defensiven - blev mistænkeliggjort og nedvurderet. De tre i RF2-gruppen var under hårdt pres. Så hårdt, at det stadig gør ondt i dag. Den pensionerede læge, som egentlig tog initiativ til RF2-gruppen, vil i dag slet ikke beskæftige sig med sagen. - Det var en rigtig hård tid, og det er for hårdt at mindes den igen, siger den nu 86-årige tidligere læge og forklarer, at det ikke var nemt at lægge sagen bag sig. Derfor vil han gerne være anonym og ikke kontaktes yderligere. Den daværende leder af Nordsømuseet i Hirtshals, Alan Hjorth Rasmussen, var RF2-gruppens omdrejningspunkt. Han mente RF2-opklaringsarbejdet måtte være en endog meget relevant opgave for museet. Men også for ham fik arbejdet i RF2-gruppen konsekvenser. En direkte ordre Selv om han havde været med til at opbygge Nordsømuseet, valgte museets bestyrelse at fyre ham, efter at RF2-gruppens arbejde resulterede i en bog og en videofilm, som ud over at kritisere konklusionerne fra de to tidligere undersøgelseskommissioner også stillede spørgsmål ved besejlingsforholdene til Hirtshals Havn. Besejligsforhold, der i dag er ændret med nye og kraftige moler. Den officielle forklaring på fyringen var samarbejdsvanskeligheder. Det forlød, at han angiveligt skulle have overhørt en direkte ordre om ikke at gå yderligere i medierne. Ordren faldt efter udgivelse af RF2-gruppens bog og visning af videofilmen for enkerne til de omkomne redningsfolk og folk fra museets bestyrelse. Alan Hjorth Rasmussen har i dag en anden forklaring på fyringen. Lokal storpolitik - I tilknytning til Nordsømuseet var to magtfulde personer, der ikke ville høre kritik af havnens besejlingsforhold, samt en person, der havde medvirket i de tidligere undersøgelseskommissioner. Så der gik så at sige lokal storpolitik i, at ingen måtte sætte spørgsmål ved havnens gode rygte, eller disse personers handlinger, husker han og mindes samtidig de satiriske tegninger og tekster i tidsskriftet Jul i Vendsyssel i 1985. En af teksterne lød: “Brugt mundkurv til salg”. Efter fyringen flyttede Alan Hjorth Rasmussen først til et nyt job i Nykøbing Mors og senere til Sjælland, hvor han frem til 2005 var leder af Fjordmuseet i Jyllinge. I 1988 blev Alan Hjort Rasmussen tildelt Den Danske Menneskerettighedspris for sin kulegravning af RF2-sagen. Det skete på redningsstationen i Hirtshals. I dag er han pensioneret, men har stadig alle papirer om RF2-sagen, der vækker hårde minder. - Man kan godt føle bitterhed mod visse folk i Hirtshals, men på den anden side var det jo tilfredsstillende at medvirke til, at redningsmændene blev frikendt for selv at have del i ulykken, siger Alan Hjorth Rasmussen, der om kort tid begynder at skrive sine erindringer og derfor igen vil gennemgå den tunge sag, der kom til at koste ham jobbet som museumsleder. - Mine erindringer kommer til at rumme skildringer af forskellige menneskers værd, moral og etik, men bliver af en sådan karakter, at jeg har besluttet ikke at udgive dem. De kommer i Rigsarkivet og bliver først offentligt tilgængelige i 2065, fortæller Alan Hjort Rasmussen, der i dag bor på Sjælland. Tilbage i huset hos Bjarne Simonsen i Sønderlev tager minderne igen håndgribelig form, da han viser et værktøjssæt frem, som tilhørte RF2. De eneste rester Han har selv dykket ned og møjsommeligt gravet værktøjet frem af sandet ud for Tornby Strand. - Kassen til værktøjet var væk, så de enkelte dele lå spredt over et større område, fortæller han og viser samtidig en af RF2’s to store projektører frem. Også den fandt han og bjærgede ud for Tornby Strand. Det er den ene af de projektører, der under eftersøgningen af tre forliste fiskere længe søgte liv på ydersiden af molen, kort tid før RF2 forliste. Det skarpe projektørlys var det sidste vidner på land så, inden RF2 gled ned i mørket og forsvandt. Men selv om det kunne være vigtige effekter for opklaringsarbejdet, var myndighederne ikke synderligt interesserede i at få dem, fortæller Bjarne Simonsen. Så de er stadig hos ham, og det er de eneste rester der i dag eksisterer af RF2. Vraget er for længst destrueret. - Projektøren var fyldt med vand og sand, da jeg fandt den. Men jeg satte den senere i stand, så nu kan den lyse igen. På en klar nat helt op til to kilometer, fortæller han og kigger eftertænksomt på et medtaget træhåndtag på et forvredent jernbeslag - det eneste spor af den anden RF2-projektør. Værktøjet, projektøren og andre mindre RF2-fund har han samlet omhyggeligt i et hjørne. Her kan han ved sjældne lejligheder tænke tilbage. Sagen skal på plads - Det var en meget ubehagelig tid. Men da den tredje kommission udtalte sig, gav den os i RF2-gruppen ret i næsten alle vores påstande. Det var en stor tilfredsstillelse at være behjælpelig med at opklare de mange dunkle punkter og få besætningen frikendt for selv at bære skylden, fortæller han, og mindes, hvordan der alligevel var hård lokal modstand mod opklaringsarbejdet. Gruppens medlemmer var ikke populære i alle lokale kredse. - Jeg har min mening om hvorfor, men det kan jeg ikke dokumentere. Derfor vil jeg ikke sige mere om den sag, forklarer han og gør klar til igen at sætte alle papirerne og minderne ind i skabet. Modellen af RF2 skal dog lige have limet den lille radar på igen. Et minde får dog lov til at blive stående ude på skrivebordet. Det er et stort krus, som Bjarne Simonsen har fået af de seks enker efter de omkomne redningsmænd. I bunden er et lille, blankt skilt med alle enkernes fornavne. Desuden er der en inskription med ordlyden: ”Tak.”