Udenrigspolitik

Richard Holbrooke død

- Hvis Richard ringer til dig og beder dig om noget, så bare sig ja. Det råd gav den tidligere udenrigsminister Henry Kissinger engang om Richard Holbrooke, som døde natten til tirsdag 69 år gammel efter en fatal blødning i den store pulsåre aorta. - Hvis du siger nej, så vil du alligevel ende med at sige ja, men vejen dertil vil gøre ondt, sagde Kissinger. Richard Holbrooke var i mere end 40 år problemknuseren i amerikansk udenrigspolitik. En bulldog, som forstod at knurre højt i diplomatiets tjeneste. Ved sin død var han præsident Barack Obamas udsending i Afghanistan og Pakistan, men hans største bedrift var den aftale, som i 1995 sluttede tre års krig på Balkan. Holbrooke er født og vokset op på Manhattan i New York. Forældrene var jødiske emigranter fra Europa. Hans bedste skolekammerat var David Rusk, søn af senere udenrigsminister Dean Rusk. Holbrooke fik et nært forhold til Rusk-familien. Efter universitetsstudier meldte han sig som 21-årig til amerikansk udenrigstjeneste og lod sig værge til Vietnam-krigen. I seks år arbejdede han i Mekong-deltaet for at opbygge civilsamfundet i Vietnam og siden på den amerikanske ambassade i Saigon. Da de første fredsforhandlinger med de nordvietnamesiske kommunister indledtes i 1968-1969 i Paris, var han en del af den amerikanske delegation. Holbrooke var demokrat og var under de følgende demokratiske præsidenter fast i amerikansk diplomati. De mødte en stor og bredskuldret mand med brysk udseende, arrogant, humoristisk og et velvoksent ego. Han gav hele udtrækket, da han landede på Balkan i 1994. Europæerne var fortvivlede over, at de ikke kunne standse blodudgydelserne i Bosnien, og de var gang på gang blevet løjet op i ansigtet, når de konfronterede den kroatiske præsident Franjo Tudjman eller den jugoslaviske leder Slobodan Milosevic. Holbrooke tog til Beograd og mødtes med Milosevic over en cognac. Her var det ikke diplomatiets forfinede sprog, der blev talt. I august 1995 angreb USA og allierede lande serbiske stillinger. Krigen stoppede, og Holbrookes højdepunkt som diplomat kom med fredsaftalen i Dayton, Ohio, der reddede mange menneskeliv. Mere overset er hans rolle i Kosovo. Den var udspillet, inden Nato i marts 1999 indledte et massivt bombardement af Serbien og tvang landet til at afstå Kosovo. Hans kontante stil erindrer tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Politikommissær Sven Frederiksen var central i opbygningen af politistyrker på Balkan. Han ville stoppe. - En dag ringede Holbrooke og sagde: "Niels, du skal sørge for, at Frederiksen fortsætter. Han har sagt, at han rejser hjem til januar, men det må han ikke". - Jeg sagde så til ham, at "jeg skal gøre, hvad jeg kan". Men til det svarede Holbrooke: "Nej, det skal du aldeles ikke. Du skal sørge for, at han bliver". Og det gjorde jeg så, siger Niels Helveg. Holbrookes sidste opgave var Afghanistan og Pakistan. Han var optaget af at koordinere den militære indsats med den civile, og han krævede samarbejde af Afghanistan. Ofte var præsident Hamid Karzai så irriteret, at han nægtede at tale med ham. /ritzau/