Rickshaw'en til Møllecentret

FREDERIKSHAVN: Rickshaw'en er kørt fra Søndergade til Møllecentret.Forretningen Hathi med det to-hjulede øko-transportmiddel som blikfang har genåbnet i nye lokaler i Møllecentret.Hathi ligger dør om dør med Hobby og Leg, og de to butikker har slået kludene sammen med direkte gennemgang fra Hobby og Leg til Hathi.Det har givet mulighed for at udvide åbningstiden i Hathi til seks dage om ugen fra kl 10 om formiddagen.Kunderne går til kassen i Hobby og Leg, når der ikke er personale i Hathi.- I Søndergade havde vi kun åbent fem dage om ugen og kun om eftermiddagen, bortset fra lørdag, fortæller Jens Vejsgaard, medindehaver af Hathi.Han kendte i forvejen indehaveren af Hobby og Leg, Michael Jørgensen, som havde et tomt lokale ved siden af sin butik. Så det var kun nødvendigt at brække en skillevæg ned for at etablere butiksfælleskabet.Der var flere grunde til Hathis flytning.- Vi manglede strøgkunder i Søndergade. Dem har vi fået i Møllecentret og samtidig mere plads, siger Jens Vejsgaard.Hathi forhandler indiske møbler og indisk brugskunst.Forretningen tager også mod bestilling af møbler fremstillet efter mål.- Alt er håndlavet, så det er ikke noget problem at få fremstillet møbler i skæve mål. Ekspeditionstiden er to-tre måneder, men det kan man også komme ud for i et almindeligt køkkenfirma, mener Jens Vejsgaard.Flytningen markeres i butikken påskelørdag 30. marts

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden