Ridder Kaas fægter i gågaden

Fægteopvisning indgår i fredagens Open By Night-arrangement i Hobro

Ridder Toby Kaas går til stålet i forbindelse med en fægteopvisning fredag aften. ARKIVFOTO

Ridder Toby Kaas går til stålet i forbindelse med en fægteopvisning fredag aften. ARKIVFOTO

Musikalsk underholdning. klovnerier, fægteopvisning og til lejligheden en masse gode tilbud er nogle af ingredienserne, når De Aktive Butikker i Hobro fredag aften atter en gang holder open by night. På forhånd tegner vejret til at blive en positiv medspiller, og i forretningerne vil man da også blive slemt skuffet, hvis ikke gågaden kommer til at syde af aktivitet. Uanset om man går efter et af de mange tilbud eller bare tage til byen for ose, bør man kunne få en fin aften ud af det. Klovnen Bobby, elefanten Jasmin og bjørnen Oswald underholder børnene, og duoen Mikes synger og spiller for de lidt ældre. Mikes består af Michael Wedwood og Michael John McElligott, og repertoiret er folkemusik, op/rock og stille ballader. På Store Torv kan man såmænd også opleve en adelig ridder i kamp. Det er Toby Kaas, der trækker i sin rustning for at fægte mod et par af sine fægteelever fra Himmerlands Middelaldercenter. Toby Kaas har selv fået fremstillet sin rustning hos en smed i Tjekkiet, men den er en kopi af en rigtig rustning fra 1400-tallet. Selv om Toby Kaas på aftenen går til stålet, er han såmænd fredelig nok i hverdagen. Da er han underviser på VUC i Hobro.

Forsiden