Terndrup

Ridderen i rustning har indtaget Terndrup Kro

TERNDRUP:Der er sket store ting og sager i den forløbne uge på Terndrup Kro, hvor Vivi Marstrand Knudsen er kommet til som ny ejer med en masse ideer. Dem har hun blandt andet hentet i lokalarkivet, og derfor er en ridderrustning kommet ind i billedet. Der var nemlig i gamle dage i Terndrup en slags loge for byens bedsteborgere, og den hed "De 40 Riddere". Det har hun nu tænkt sig at kalde den familierestaurant, som kroen også skal rumme.