Fodbold

Riddersholm: Dommer bringer os i vanskelig situation

Sønderjyske-cheftræner Glen Riddersholm var ikke tilfreds med dommer Sandi Putros' præstation i Aalborg.

Dommer Sandi Putros har en alvorssnak med Sønderjyskes træner, Glen Riddersholm, i superligakampen mellem AaB og Sønderjyske på Aalborg Portland Park fredag aften.

Dommer Sandi Putros har en alvorssnak med Sønderjyskes træner, Glen Riddersholm, i superligakampen mellem AaB og Sønderjyske på Aalborg Portland Park fredag aften.

AALBORG:Undervejs i fredagens superligakamp mellem AaB og Sønderjyske på Aalborg Portland Park var det tydeligt, at Sønderjyske-træner Glen Riddersholm på sidelinjen var utilfreds med dommerpræstationen.

Gennem kampen, der endte 3-0 til AaB, var der flere beslutninger fra dommer Sandi Putros’ side, som træneren var uenig i - blandt andet det straffespark, som AaB efter 26 minutter fik tildelt og scorede på.

Derudover fik udeholdet seks gule kort gennem kampen.

- Det bringer os i en vanskelig situation, hvor spillerne skal tænke på det resten af kampen.

- Der blev også dømt et straffespark, der ikke var i nærheden af at være der, siger Glen Riddersholm.

I situationen ved straffesparket blev Oliver Abildgaard angiveligt revet ned i feltet af Christian Jakobsen.

Gennem kampen havde Glen Riddersholm flere dialoger med fjerdedommer Mikkel Redder. En enkelt gang var Sandi Putros også ude på sidelinjen og snakke med Sønderjyske-cheftræneren.

- Når jeg råber, så gør jeg det ikke af frustration. Det gør jeg i håb om dialog.

- Fjerdedommeren kom og rev i mig for at sige, at man skal tale pænt. Men det er svært, når dommeren ikke vil se én i øjnene og opsøge noget, der ligner dialog, siger Riddersholm.

Sandi Putros ville ikke stille op til interview efter opgøret.

AaB vandt kampen 3-0 på mål af Tom van Weert, Lucas Andersen og Kasper Pedersen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst