Heste

Ride-akademi på vej

Brønderslev Rideklub i samarbejde med idrætshøjskole

Der er plads til enkelte flere heste i de nye bygninger. Arkivfoto: Kurt Bering

Der er plads til enkelte flere heste i de nye bygninger. Arkivfoto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Brønderslev får nu et rideakademi. Det er Brønderslev Rideklub og Nordjyllands Idrætshøjskole, der står bag initiativet.

Det indebærer, at elever på Nordjyllands Idrætshøjskole kan få undervisning i rideklubben, ligesom berider Sune Damgaard Jensen vil forestå den teoretiske undervisning på idrætshøjskolens linje for personer, der ønsker en uddannelse inden for ridesporten.

På Brønderslev Rideklubs generalforsamling fortalte formand Mie Storkborg om det nye projekt.

Mie Storkborg kunne fortælle, at rideklubben er i fremgang, og at de nye forhold har stor betydning. Der er 330 medlemmer.

- Uden alle de kræfter, der er lagt i klubben, kunne hal-projektet ikke realiseres, oplyste Mie Storkborg.

- Medlemmer og forældre med flere har ydet en kæmpe-indsats.

Mie Storkborg konstaterede, at støtteforeningen også har bidraget positivt.

Mie Storkborg sagde, at arbejdet i klubben nu kan koncentreres om rideundervisning og stævner med mere, efter at lokaleforholdene er på plads.

- Med det bygningskompleks, vi nu råder over, er vi nok den længste rideklub i Danmark, mener Mie Storkborg.

I kasserer Kim Mouritsens fravær var det Gunnar Engelund, der præsenterede regnskabet, der viser et underskud på 42.300 kr.

En minilæsser til 105.000 kr. er stjålet, men den er erstattet af forsikringen.

Formand for Brønderslev Ny Ridehal, Jan Lunde, sagde, at det var glædeligt, at ingen kom til skade, da taget på en ny bygning kolapsede i vinter.

- Der er foretaget genopbygning, og der mangler kun, at nogle spær skal forstærkes, fortalte Jan Lunde.

Det var snetrykket, der var årsag til skaderne.

- Der var noget savsmuld, der blev vådt, og medlemmer, der har opstaldet heste, havde nogle gener, fortalte han.

Men nu er der igen mulighed for at færdes som normalt efter reparationsarbejdet.

Den ny hal har kostet ca. 4,5 mio. kr., og den skal forrentes via lejeindtægter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst