Rideklub er reddet

Søndagens ekstra generalforsamling samlede over 50

Formand Randi Elbo: Klubben er reddet, men vi skal flytte snart.

Formand Randi Elbo: Klubben er reddet, men vi skal flytte snart.

Den første ekstraordinære generalforsamling var lige ved at lukke Dronninglund Rideklub. Den samlede kun otte deltagere, men den anden ekstra generalforsamling samlede over 50 deltagere. - Her er god stemning - og stemning for at forsætte klubben, smiler formand Randi Elbo. Debatten gik om flytningen, for klubben kan ikke længere være på Dronninglund Hovedgård. -Jeg tror, de fleste vil flytte til Holtegård, for der er en hal og flere muligheder. Men det er seks-syv km væk. De store børn mener dog, at der ikke er lænegere, end man kan cykle, tilføjer hun. Den anden mulighed er Kirkevej 8 i Dronninglund. Klubben har kun sine syv skoleheste tilbage, fordi det så ud til, at de skulle lukke. En ny bestyrelse er også valgt. Fem fortsætter, men fire var på valg. De fire nyvalgte til bestyrelsen er: Birthe Hermansen, Hans Jørgen Hermansen, Monica Lillelund og Helle Bjørno Christensen. - Nu må vi ni i bestyrelsen arbejde hurtigt. Heldigvis var der stor opbakning fra medlemmerne: Mange vil også gerne hjælpe til med flytningen.. Rideklubben er ældre, men har holdt til på Dronninglund Hovedgård i snart 23 år.