Hestesport

Rideklub i Brovst gør klar til sommerens stævner

Brovst Rideklub har holdt træningsstævne for klubbens egne medlemmer. Stævnet var arrangeret af klubbens daglige leder og træner Marie Klitgaard med henblik på dels at introducere de yngste ryttere til ridestævner, dels at skabe en god fælles oplevelse til gavn for sammenholdet i klubben.

Maja Juul, syv år og en af de yngste deltagere i træningsstævnet, viser her sine færdigheder i dressur.

Maja Juul, syv år og en af de yngste deltagere i træningsstævnet, viser her sine færdigheder i dressur.

- 16 små ryttere i alderen 7-14 år gennemførte i løbet af formiddagen Dansk Rideforbunds dressurprogrammer i klasserne fra LX til LC2. Ekvipagerne fik hver især en konstruktiv beskrivelse af deres præstation fra en af klubbens dygtige dressurryttere, Michelle Lyngholm, fortæller Rikke Juul fra rideklubben. Efter frokost og hygge i rytterstuen var det tid til ridebanespringning, hvor 10 ryttere på både ponyer og heste stillede op til start. Der blev sprunget på højder fra 40 til 120 cm og vist både stort talent og mod blandt de unge ryttere. Til slut viste 15-årige Line Kjær sit talent på springbanen, bl.a. på ponyen Rocko, som hun for 14 dage siden sikrede sig en 1. plads, en 2. plads og en 4. plads sammen med ved distriktsstævne på Mors. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende's Jammerbugt-sektion lørdag.