Rideklubbens tilbudspakke får et kvalitetsløft

HRV ansætter ny berider i fuldtidsstilling til at drive ridecentret og forestå rideundervisningen

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rideundervisningen får med ansættelsen af en fuldtids berider et løft i Hjallerup Ridecenter.

HJALLERUP:Hjallerup Rideklub Vrinsk har i forbindelse med anlægget af det nye ridecenter valgt at satse yderligere i bestræbelserne på at cementere det nye ridecenter som et ridecenter i absolut topklasse. Det er sket ved pr. 1. juni at ansætte en ny berider i skikkelse af Mads Rom. Han skal i den nye fuldtidsstilling forestå den daglige drift af ridecentret og være tovholder på rideundervisningen, hvor han også selv kommer til at undervise de skrappeste af HRV's ryttere. - Vi har i mange år fokuseret på at få rideklubbens faciliteter forbedret. Det er nu lykkedes, og så gælder det om at se på kvaliteten af de tilbud, vi har, forklarer formand for HRV Erik Bæk, der glæder sig til at give rideundervisningen et markant løft med ansættelsen af Mads Rom. Erik Bæk erkender videre, at det er noget af en investering nu at afsætte midler til at have en berider fuldtidsansat i rideklubben. - Men hvis ikke man tør investere, får man jo ikke noget ud af det, siger han.