Tyverier

Rideudstyr stjålet

Tversted Hesteudlejning på hjørnet af Tannisbugtvej og Østervej i Tversted har natten til mandag haft ubudne gæster. Fra bygningerne er der stjålet 20 sadler, pakket ind i dynebetræk, seks sæt seletøj til hestevognskørsel samt 21 hovedtøj. Desuden er der stjålet håndværktøj, bl.a. en boremaskine og noget svejseapparatur. Ejeren havde nogle dage forinden vist sadler m.v. frem for nogle hesteinteresserede udlændinge.