Rifbjerg og rejsegrammofonen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Agurkens blues. Rif med bog i hånd og jazz i ryggen. På Klitgården i Tversted lørdag aften. Foto fra bogen: Jan Persson

Dig og jazzen. Hvordan begyndte det? - Ha, ha. Det begynde så langt tilbage som i 30’erne. Min søster havde en rejsegrammofon. Komplet med håndtag, og vi hørte plader med Duke Ellington og Louis Armstrong. Senere kom Benny Goodman til, og der var hele swingtidens musik. Og så var der min yndlingspianist Teddy Wilson. Den 76-årige Klaus Rifbjerg vil være kendt for sit omfattende forfatterskab, der har givet sig udtryk i alle genrer. Digte, noveller, romaner, skuespil, rejsebøger, journalistik og ikke mindst skarp, vittig og næsten altid konfronterende samtidskritik og polemik, hvor Rifbjerg gerne langer ud efter bornert borgerlighed og alt for veletableret fastlåsthed. I alt er det blevet til over 100 bøger, og så er manden vild med jazz. Derfor åbner han efterårsjazzydays i Tversted lørdag aften med pianisten Carsten Dahls kvartet, der endvidere tæller tenorsaxofonist Christina Dahl, kontrabassist Hugo Rasmussen og Rifbergs egen søn, Frands Rifbjerg på trommer. - Det med selv at være aktiv i jazzen begyndte for mig herhjemme i 1960, hvor der var ”Jazz & Poesi” i Stakladen i Århus. Det var med vibrafonisten Louis Hjulmand, og der var mange af de danske jazzmusikere med som senere blev store herhjemme. Trommeslageren Alex Riel og trompetisten Allan Botschinsky. Og digterne som læste op var foruden mig selv Jørgen Leth, Jørgen Gustava Brandt, Benny Andersen og Jørgen Sonne. Vi læste op, og de spillede ind imellem. Noget af det var inspireret af digtene, andet var bare ren jazzmusik. Så det vekslede mellem, at musikerne lå bagved og kommenterede ordene, når de ikke spillede standards, husker Klaus Rifbjerg. Hele ideen om at kombinere jazz og poesi i et nyt og anderledes udtryk, stammede selvfølgelig som så meget andet i de dynamiske efterkrigsår fra USA. Begrebet ”Jazz & Poesi” opstod i 1950’erne og hørte først og fremmest hjemme på vestkysten i San Francisco, hvor kontroversielle digtere som Jack Kerouac og Allan Ginsberg optrådte sammen med jazzmusikere. Sidst i 50’erne bredte jazzpoesien sig til Danmark, og her var det først og fremmest vibrafonisten Louis Hjulmands kvarter, som lagde jazz bag en række af de unge danske digtere. I 1963 indspillede Hjulmand lp’en ”Jazz og Poesi” på Louisiana i Humlebæk med blandt andre Jørgen Sonne, Jørgen Gustava Brandt og selvfølgelig Rifbjerg. Også senere har Rifbjerg haft digterpennen nede i jazzen, bl.a. i revyen ”Gris På Gaflen” skrevet sammen med Jesper Jensen og Leif Panduro, hvor han arbejdede sammen med bassisten Erik Moseholm og trommeslageren William Schiøpffe. - Så gik der egentlig mange år, men i forbindelse med filmen ”Charlie Butterfly” (2002), som jeg var med til at skrive manuskript til, kom jeg i kontakt med pianisten Carsten Dahl. Han skrev musik til filmen, og jeg skrev tekster til, siger Rifbjerg. Året efter udgav han i 2003 digtsamlingen ”Jazz-oratorium. I den lille by”, en række underfundige og jordbundsnære digte med titler som ”Det lange seje træk”, ”Agurkens Blues” og ”Har det dårligt i dag”: - Carsten Dahl kontaktede mig senere og fortalte, at han gerne ville sætte musik til mine digte, forklarer jazzdigteren. Og i 2004 genudkom digtsamlingen, nu også med dvd og cd, optaget ved en livekoncert med Carsten Dahl som komponist og kapelmester bag pianoet. Igen på Louisiana og med de samme musikere, som kommer til Tversted på lørdag. Dog på cd’en også tilføjet vibrafonspilleren Louis Hjulmand. Tilføjer musikken noget ekstra til ordene? - Det tror jeg nok. Der er jo rytmik i teksterne, og det gør det nemmere for musikerne at improvisere frit over ordene. På Klitgården i Tversted bliver det givetvis først tale om et første sæt med ren jazzmusik. Sikkert både egne kompositioner og standards som eksempelvis ”Autumn Leaves” og ”Over The Rainbow” - I andet sæt opfører vi så ”Jazz-oratorium” og når musikken spiller, gør den ikke bare noget ved ordene. Jeg tror også, jeg synker lidt ned i knæ og svajer med. Selv går Rifbjerg ikke så meget ud at høre jazz mere. Det bliver mest jazz på cd på stereoen. - Men jeg går jo ud og lytter til min søn Frands en gang imellem. Han spiller jo i mange forskellige bandsammenhænge. Program for efterårsjazzen: www.jazzydays.dk