Redningsvæsen

Rift om at blive akutredder

Falck må afvise mange bejlere - også fordi det er for krævende

AARS:Falck i Aars oplever en markant interesse for at blive akutredder både blandt det nuværende personale og personer udefra. En akutredder kan i modsætning til en almindelig redder blandt andet lægge drop og er i det hele taget godt med på den medicinske og lægelige front. Sammen med en masse isenkram i bilen er en akutredder faktisk et rullende hospital, og derfor vil en akutredder ofte blive første mand på et ulykkessted. I første omgang skal der uddannes 15 akutreddere, men hvis det skulle gå efter antallet af ansøgninger til de nye redder-jobs, skulle det tal være mindst dobbelt så højt. - Vi har måttet sige nej til mange, der ønskede at blive akutreddere, så der er virkelig stor interesse for det, siger lederen af Falck i Aars, Tommy Sørensen. Nej til dygtige folk Han vurderer, at det formentlig er jobbets krævende karakter, der gør det attraktivt. - Det kræver meget at blive akutredder især psykisk, fordi de i starten kommer til at være alene på et ulykkessted. Men interessen for det præhospitale er generelt stor, så det betyder selvfølgelig også noget, at en akutredder får en bred uddannelse inden for det område, siger Tommy Sørensen. Netop fordi tjansen som akutredder kan være en barsk oplevelse har Tommy Sørensen og kompagni også sagt nej til interesserede, selv om de havde fine uddannelsespapirer. De manglede simpelthen praktisk erfaring. Stillingerne som akutredder blev slået op i forbindelse med, at reddere fra Støvring og Farsø blev forflyttet til Falck-stationen i Aars. Det skete, efter at amtet besluttede at erstatte ambulancerne i Støvring og Farsø med akutbiler, der som ovennævnt er en slags mobilt hospital. Det har betydet, at der er kommet ni nye ansatte på stationen i Aars, så det samlede antal ansatte er oppe på 28. Og 15 af dem er altså ved at uddanne sig til akutredder. Akutbil altid i Farsø Senest første oktober skal de nye reddere indgå i det faste døgnberedsskab på 11 mand. Det vil sige, akutredderne kommer til at veksle mellem akutbiler og almindelige ambulancer. Det er et bevidst forsøg på at begrænse antallet af vagter, hvor akutredderen risikerer at komme alene ud til et ulykkessted. - En redder i akutbilen kan ikke holde til hele tiden at opleve tingene alene. Derfor samler vi dem med de almindelige reddere, så de skiftes til de vagter, hvor de er alene. Det er simpelthen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, siger Falck-leder, Tommy Sørensen. Han forklarer, hvordan det nye system rent praktisk kommer til at foregå. Den mand, der skal passe akutbilen i Farsø, møder ind i Farsø. Sygehusbyen er altså altid base for den ene af akutbilerne. I modsætning til den i Støvring. Her møder vagten ind i Aars og kører så i akutbilen til Støvring. Sidst på eftermiddagen kører vagten tilbage til Aars i akutbilen. Med andre ord er akutbilen i Støvring i normal arbejdstid, mens den holder i Aars resten af døgnet.