Hobro

Rift om at være med på Outlet-messe

Arrangørerne venter stort rykind i kommende weekend

Oven på sidste års velbesøgte Outlet-messe i Hobro kan arrangørerne i år melde alt udsolgt på messen i Hobro Idrætscenter.

 Arkivfoto
Oven på sidste års velbesøgte Outlet-messe i Hobro kan arrangørerne i år melde alt udsolgt på messen i Hobro Idrætscenter. Arkivfoto

HOBRO: Hvad der egentlig blot startede som et "forsøg" i Hobro Idrætscenter for et år siden, er på noget nær rekordtid vokset til, hvad arrangørerne selv betegner som "en kæmpe succes".

Allerede i fjor samlede Outlet-messen i Hobro godt 4.000 besøgende.

Det besøgstal kunne meget vel gå hen at blive blive slået, når der i den kommende weekend påny inviteres til Outlet-messe i Hobro i et samarbejde mellem Hobro Idrætscenter og Messecenter Vesthimmerland i Aars.

- Fra hele Jylland - og endda fra København - kommer udstillerne lørdag og søndag til Hobro for at give hobroenserne mulighed for at lave en seriøs god januar-handel.

- Og mon ikke vi igen i år kommer til at tiltrække adskillige besøgende fra resten af Mariagerfjord, Rebild og ikke mindst fra Randers, gætter messecenter-direktør Nicolaj Holm med en fortid som byrådsmedlem i Mariagerfjord.

Med på udstillingen 28. og 29. januar er i alt 30 udstillere indenfor tøj, sko, accessories og boligtilbehør.

Og yderligere et antal udstillere står på venteliste - i tilfælde af at der evt. skulle indløbe et sidste øjebliks-afbud eller to.

Tovholder på "Outlet i Hobro" er Inge Bjørn, der er projektleder i Messecenter Vesthimmerland.

Hun kan med tilfredshed konstatere, at det overhovedet ikke har været noget problem at sælge standene på årets outlet-messe.

- Med den publikumssucces, vi oplevede i Hobro sidste år, har efterspørgslen efter stande denne gang været større, end vi har plads til at rumme.

- Derfor har vi også allerede besluttet, at vi i 2018 også vil forsøge at fylde den sidste af idrætshallerne i Hobro Idrætscenter med udsalgsvarer, bebuder hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden