Rift om billetter til Fabric-koncert

Bent Fabric og Søs Fenger giver koncert i Aars

Der ventes fuldt hus i det ny musikhus i Aars til koncerten med Søs Fenger og Bent Fabricius-Bjerre.

Der ventes fuldt hus i det ny musikhus i Aars til koncerten med Søs Fenger og Bent Fabricius-Bjerre.

HIMMERLAND Forsikrings initiativ med over de næste fem år at ville støtte Vesthimmerland Musikhus" venner med 250.000 kr. tegner til at blive en succes. Det er i alt fald, hvad salget til den første, støttede koncert viser. Kultur- og Messecenter Aars som står for billetsalget, kan nemlig allerede melde, at koncerten 14. november med Bent Fabricius-Bjerre og Søs Fenger nu næsten er udsolgt. - Vi forventede, at det ville blive en publikumssucces, men at der allerede på nuværende tidspunkt ville ville være så stor interesse for koncerten, havde vi ikke helt forudset, siger adm. direktør for HIMMERLAND Forsikring, Ole Færch. At Søs Fenger og Bent Fabricius-Bjerre giver koncert sammen beror på lidt af en tilfældighed. En arrangør fik nemlig den gode idé at de to skulle indspille en plade sammen. Det blev til albummet ”Nøglen til Paradis”, der blev udgivet i 2004 og som udelukkende indeholder Bent Fabricius-Bjerre sange.