Blenstrup

Rift om billetterne til Thorleifs i Blenstrup Hallen

BLENSTRUP:Det bliver tilsyneladende ikke noget problem for de Samvirkende Foreninger at komme af med billetterne til påskeballet langfredag i Blenstrup Hallen med et af skandinaviens mest populære danseorkestre, Thorleifs fra Sverige. Der er allerede nu solgt over 400 billetter, og formanden for de Samvirkende Foreninger, Kåre Ibsen, fotæller, at der er meget stor interresse fra hele landet for at købe billetter. Han vurderer, at det er en stærkt medvirkende årsag, at det er den eneste optræden Thorleifs har i Danmark i 2005. Bjørn og Okay også i år Kåre Ibsen bemærker desuden, at der synes at være tale om et lidt andet publikum, end dem, der traditonelt valfarter til Blenstrup for at høre Thorleifs danske kolleger, Bjørn og Okay. Deres mange trofaste fans bliver dog ingenlunde snydt i 2005. Bjørn og Okay optræder i Blenstrup Hallen fredag 6. maj.