Byggeri

Rift om dyre lejligheder

6858 kr. om måneden i husleje for de dyreste lejligheder

SÆBY:Selvom huslejen efter Sæby-forhold bliver dyr, venter Boligforeningen af 1942 på baggrund af den store forhåndsinteresse ikke at få besvær med at udleje de 52 boliger, der er under opførelse på Chr. Pedersensvej i Sæby. Der har allerede, inden udlejningen er startet, meldt sig 70 interesserede. For de dyreste lejligheder bliver den månedlige husleje således på 6858 kr. - Vi venter, at lejerne fortrinsvis bliver voksne uden børn, der søger bynære boliger med elevator. I projektet indgår to elevatorer, der giver adgang til samtlige boliger, fortæller formanden for Boligforeningen af 1942,Jens Erik Kristensen. De 54 lejligheder får en gennemsnitlig størrelse på 84,3 kvadratmeter. De mindste bliver på ca. 74 kvadratmeter og de største på 103. Det samlede byggeri gælder boliger på 4549 kvadratmeter. De opføres på en blot ca. 6000 kvadratmeter stor grund. Der er tale om et muret byggeri med betonstagtegn og en kombination af røde facadesten og vandskuring samt hvide træ/aluminiums døre og vinduer.