EMNER

Rift om helårshuse som ferieboliger

Der er gode grunde til at sælge et helårshus i Lønstrup til velbeslåede købere, der vil bruge det som fritidshus.

Huset her på Strandvejen i Lønstrup er til salg for knap 1,2 mio. kr. og er dermed et af de to billigste helårshuse, der er til salg i Lønstrup lige nu. Foto: Bente Poder

Huset her på Strandvejen i Lønstrup er til salg for knap 1,2 mio. kr. og er dermed et af de to billigste helårshuse, der er til salg i Lønstrup lige nu. Foto: Bente Poder

Gode grunde i form af flere købere med flere penge. Det sker da også at huse, annonceres til salg som fritidshuse, selv om de faktisk er pålagt krav om helårsbeboelse. - Vi har nogen gange reageret, når ejendomsmæglerne har annonceret et hus forkert. Og de er jo professionelle, så de retter det med det samme, fortæller Andreas Duus, teknisk direktør i Hjørring Kommune. Ejendomsmægler Gunnar Højmark, Nybolig i Lønstrup, har bemærket det samme. - Jeg ved godt der er kolleger, der annoncerer helårshuse som fritidshuse. Det er jo et spørgsmål om moral. Vi gør det ikke, siger Gunnar Højmark. Palaver med turistforening Er der et fiskerhus med havudsigt til salg i helårsområdet i Lønstrup, kommer der altid købere og spørger om huset kan bruges til fritidsbolig. - Vi er nødt til at sige, at det har helårsstatus. Det har vi altid pointeret, også for ikke at få en palaver med turistforeningen og kommunen, fortæller Gunnar Højmark. - Vi skriver i salgsaftalen, hvis huset er pålagt krav om helårsbeboelse, men hvad køber gør med huset efter handlen, er vi jo ikke herre over. Og det er nemt at snyde, for kommunen har ikke rigtig nogen sanktionsmuligheder, påpeger ejendomsmægleren. Læs mere i NORDJYSKEs Hjørring-udgave mandag