Rift om lederkursus

Børne- og undervisningsområdet i Hjørring Kommune havde masser af ansøgere, da man efterlyste medarbejdere med lyst til at blive leder en dag.

Christian Back er en af 30 ledertalenter på Hjørring Kommunes Leadership Pipeline. Foto: Bente Poder <i>Bente Poder</i>

Christian Back er en af 30 ledertalenter på Hjørring Kommunes Leadership Pipeline. Foto: Bente Poder Bente Poder

HJØRRING:37-årige Christian Back blev tidligt i sin lærergerning klar over, at han havde lyst til at blive leder. I 2006 flyttede han fra Sjælland hjem til Vendsyssel for at blive leder på Bindslev Skole. Siden 2011 har han været skoleleder på Hirtshals Skole.

- Min leder opfordrede mig til at søge uddannelsen her, siger Christian Back.

Han er netop nu i gang med en lederuddannelse på Hjørring Kommunes Leadership Pipeline. En uddannelse, der dels er teoretisk, dels er praktisk ledelsesarbejde i hverdagen, hvor deltagerne får hjælp af en mentor - typisk den nærmeste leder.

30 ledertalenter er optaget på lederuddannelsen - flertallet er kvinder.

Uddannelsen er to-årig og for medarbejdere på børne- og undervisningsområdet. Lige i øjeblikket er deltagerne samlet til træningslejr, Boot Camp, på University College Nordjylland. Her har talenterne fået til opgave at komme med en plan for, hvordan chefgruppens strategiplan kan føres ud i livet.

I en periode er uddannelsen på fuld tid - og der er vikarer til at passe det daglige arbejde. I andre perioder er det fritiden, der anvendes.

Lederuddannelsen er tilrettelagt i samarbejde med to eksterne konsulenter, nemlig Thøger Riis Michelsen og Kristian Dahl, der sammen driver Lead.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.