Rift om ledige kommunale stillinger

FJERRITSLEV:Der er stor interesse for tre ledige stillinger i Fjerritslev Kommune, hvor ansøgningsfristen udløber denne uge. Ikke færre end 49 ansøgninger er der kommet til et pædagogjob i bofællesskabet Krabben, og to andre stillinger som henholdsvis souschef på Fjerritslev Skole og leder af børnehaven Grøftekanten har resulteret i 10 og syv ansøgninger, oplyser kommunens personalechef Bjarne Bonderup. - Der er altid rift om pædagogjobbene i en institution som Krabben. Jeg tror mange synes det er en spændende udfordring, og det er typisk pædagoger med erfaring fra andre job, der søger, fortæller han. Souschefstillingen på Fjerritslev Skole måtte ganske vist genopslås, da der kun var en enkelt ansøger i første runde, men det hjalp altså også. - Der gav både nye lokale og udenbys ansøgere, oplyser Bjarne Bonderup.