Rift om Martec's praktikanter

Maskinmesterstuderende henter praktisk viden på virksomhederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den teoretiske viden bliver prøvet godt af med udfordrende praktiske opgaver, er de to maskinmester-studerende enige om.

Maskinmestre er en mangelvare, og det har skabt tilsvarende efterspørgsel fra virksomhederne om at få de kommende maskinmestre i praktik. Martin Hansen og Jeppe Johansen, der studerer på Martec¿s maskinmesterskole i Frederikshavn, er netop nu ved at færdiggøre deres praktikperiode hos Aalborg Industries. Til sommer forventer de begge at blive færdiguddannede maskinmestre, men inden de når så langt, skal de begge aflevere bachelorprojekt, som skal forsvares ved en eksamen. - Det betyder utrolig meget for os, at vi kommer i praktik i løbet af uddannelsen, så vi får afprøvet noget af alt det vi har lært og samtidig får opbygget nogle kontakter til erhvervslivet, fortæller Martin Hansen. Kom på udlandsopgave - Jeg var så heldig, at Aalborg Industries sørgede for, at jeg kom med på en arbejdsopgave i Singapore i fire-fem uger. Den tur gav et rigtig godt indblik i, hvordan tingene rent praktisk foregår, frem for man kun har den teoretiske viden samt i, hvad man eventuelt kan arbejde med, når man er uddannet. Jeg regner helt sikkert med, at ville arbejde nogle år i udlandet når jeg er færdig.¿ siger Martin Hansen. Udfordrende - På Aalborg Industries har vi arbejdet med nogle meget udfordrende opgaver indenfor virksomhedens faglige områder, og vi har fået ansvar. Det er eksempelvis planen, at det produkt, jeg har arbejdet med, skal indgå i Aalborg Industries produktkatalog, tilføjer Jeppe Johansen. Som maskinmester skal man være god til selv at tilegne sig ny viden, være hurtig til at sætte sig ind i systemer og være god til at bevare overblikket over komplekse sammenhænge. - Noget af det bedste ved praktikken er, at jeg er blevet bekræftet i, at maskinmesteruddannelsen har givet mig mange af de kompetencer og redskaber, som jeg har kunnet anvende til konkret problemløsning, og som jeg havde forventninger om, at jeg ville besidde. Desuden har praktikken givet en meget specifik og virkelig dimension til en til tider noget teoretisk uddannelse, siger Jeppe Johansen. - Da jeg skulle vælge uddannelse, var jeg helt sikker på at det skulle have noget med teknik at gøre og ud af, at maskinmesteruddannelsen lige var noget for mig, fordi den er så bred, og jeg må sige, at jeg ikke har fortrudt, fortæller Jeppe Johansen. Som maskinmester er der stort set ikke det tekniske område, man ikke kan komme til at arbejde indenfor. Fire specialer Martec's maskinmesterskole har fire specialiseringsområder: Energi og Miljø, El og Automation, Søfart og Ledelse og Management. Undervisningen er en blanding af klasseundervisning med ca. 25 studerende i hver klasse, øvelser i laboratorier, projektarbejde i grupper samt 10-20 ugers praktik. Desuden arrangeres der studieture til f.eks. Ungarn, Frankrig, Italien og USA.