Rift om pladserne i Skallerup

Børnehaven Søløven benyttes hovedsageligt at forældre fra Lønstrup, Sønderlev og Vennebjerg. Men derudover kommer seks børn fra andre distrikter i Hjørring Kommune. Privatfoto

Børnehaven Søløven benyttes hovedsageligt at forældre fra Lønstrup, Sønderlev og Vennebjerg. Men derudover kommer seks børn fra andre distrikter i Hjørring Kommune. Privatfoto

Over 40 børn i børnehaven i Skallerup. Det var ikke lige dét der lå i kortene, da Hjørring Kommune gennemførte daginstitutionsreformen, som i sidste ende kostede den kommunale børnehave og vuggestue i Skallerup livet sidste sommer.

Friskolen Skallerup overtog driften af de to institutioner - i dag kaldet Søløven. Med 13 børn i vuggestuen og 31 børn i børnehaven står ledelsen nu overfor at skal søge om lov til at udvide normeringen.

Pr. 1. april runder alene børnehaven nemlig de maksimalt 40 børn og barn nummer 41 har allerede meldt sin interesse.

- Jamen, det er fantastisk, lyder det glad fra leder af Søløven, Karen Mette Ydesen.

Den private børnehave skal have dispensation fra Hjørring Kommunes til, at få lov til at have mere end 40 børn enten midlertidig eller permanent.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke har noget ønske om at lave en kæmpeinstitution. Det er kun nogle få måneder det drejer sig om, så vi ikke skal sige nej til nogen. Allerede efter sommerferien er vi igen nede på omkring 32 børn, uddyber Karen Mette Ydesen.

Søløvens samlede indendørs areal er inklusiv vuggestue 649 kvadratmeter og dermed er der god plads for børnene i Skallerup, også selvom der kommer flere end de nu tilladte 40 børn.

Søløven blev privat i midten af 2015, da Hjørring Kommune valgte at lukke børnehuset på grund af generelt faldende børnetal og for at spare penge på børneområdet ved at samle og effektivisere institutionerne i kommunen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.