Riga-rute vender tilbage

AirBaltic vil også næste sommer flyve mellem Aalborg og Letland

Katrine Schousboe
AirBaltic finder ruten mellem Riga og Aalborg lovende og vil derfor vende tilbage næste sommer.Arkivfoto: Jesper Thomasen
Nordjylland 1. september 2015 10:10 - Opdateret 1. september 2015 14:27

NORDJYLLAND: AirBaltic vil også med al sandsynlighed flyve rutetrafik mellem Aalborg og Riga næste sommer, det fastslår Søren Svendsen, direktør i Aalborg Lufthavn.

Netop i disse uger er det lettiske selskab i gang med at planlægge næste sommers afgange, og ifølge lufthavnsdirektøren vil trafikken blive udvidet i forhold til denne sommer. Det sker på trods af, at AirBaltic i sidste uge er blevet vraget som flyselskab af charterselskabet SunCharter, et samarbejde der ellers var årsag til, at det lettiske selskab kunne drive ruten mellem Aalborg og Riga.

- AirBaltic synes, den trafik, der har været på ruten, er meget lovende, og de har derfor meddelt mig, at de gerne vil fortsætte, siger Søren Svendsen.

Det er ikke endeligt fastlagt, hvilke dage airBaltic vil flyve næste sommer. Det bliver dog afgange, som både kan bruges af erhvervslivet og som weekend-rejser.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...