Rige Hu på Europa-tur

Kriseramte Europa håber, Kinas leder har stor tegnebog med

Den kinesiske præsident, Hu Jintao, er i Østrig nu, og deltager senere på ugen i G20-topmødet i Frankrig.Foto: Scanpix

Den kinesiske præsident, Hu Jintao, er i Østrig nu, og deltager senere på ugen i G20-topmødet i Frankrig.Foto: Scanpix

WIEN:Kinas præsident, Hu Jintao, forlod søndag sit land for at begive sig til Europa, hvor han blandt andet skal deltage i G20-topmødet i Frankrig. Hu indleder sit Europa-besøg med tre dage i Østrig, hvor han skal indgå bilaterale aftaler. Men opmærksomheden om den kinesiske leders besøg er rettet mod hans besøg i Frankrig, hvor der torsdag og fredag er topmøde i den økonomiske organisation G20. Topmødet kommer blot en uge efter, at EU-topmødet og topmødet blandt eurolandene mundede ud i en aftale om at ændre redningsfonden EFSF, så den får en effekt svarende til 1000 milliarder euro. Det sker ved nogle tekniske indgreb og måske også investeringer fra andre lande. Klaus Regling, leder af EFSF, har været i Beijing for at få Kina med verdens største valutareserver til at investere i fonden. Men det er langt fra sikkert, at Hu under sit besøg meddeler, at ja, kinesiske penge er på vej til de trængte europæere. - Kina kan hverken indtage en rolle som frelser for europæerne eller give en kur. Det er tydeligvis op til de europæiske lande at tackle deres finansproblemer. Men Kina kan hjælpe som en ven inden for sin egen kapacitet, hed det søndag i en kommentar fra Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua. Iagttagere peger på, at Europas problemer også er Kinas, blandt andet fordi Europa aftager en stor del af de varer, der fremstilles i Kina. Samtidig påpeger iagttagerne over for Reuters, at en fjerdedel af Kinas valutareserver på 3200 milliarder dollar menes at være i euroværdier. Der er ikke ret mange andre steder i verden at parkere disse penge end i Europa. I fredags sagde Zhu Guangyao, Kinas vicefinansminister, at kinesiske investeringer i redningsfonden "ikke er på dagsordenen" ved G20-mødet. En grund til den kinesiske tøven menes også at være frygt for bagslag hjemme i Kina. Den kinesiske offentlighed kan finde på at spørge, hvorfor Kina skal hjælpe velhaverlande og ikke fattige kinesere. Kina er i øvrigt før blevet brændt ved investeringer i udlandet, da den globale finanskrise ramte i 2008. /ritzau/AFP