Rigelig spænding

"Den kæmpestore bjørn"

Det er en lidt mærkelig film, denne her. Det er en film for de allermindste børn, men den får bestemt ikke for lidt, hvad angår uhygge og fare, og jeg kan godt undre mig lidt over, at censuren har været så mild: Den er tilladt for alle. Nuvel - alle børnefilm ender godt, så naturligvis skal også småbørn have lov til at se næsten alle film. Men det er nok vigtigt at oplyse, at forældre, der tager småbørn med ind for at se denne film, bør sørge for, at der er rigelig plads på skødet. For de mindste børn vil sikkert gerne kunne putte sig lidt, når det er allermest uhyggeligt. Filmen handler om to børn, der skal på ferie hos morfar i en fjern, dyster og stor skov. Sophie er seks år. Storebror Jonathan er ni. Hos morfar får de besked på, at de ikke må forlade haven. For uden for haven ligger Storskoven. Og her bliver man spist af den gigantiske bjørn, hvis man forvilder sig derind. Andre farer lurer såmænd også. Ja - det var ikke så svært at gætte, vel: I løbet af ingen tid har ungerne forvildet sig ind i skoven. De bliver væk fra hinanden, og næste gang Jonathan ser Sophie, er hun fanget af den store bjørn. Men nej: Hun er ikke fanget. Kæmpebjørnen er en sød kælegris, der lystrer Sophies mindste ordre. Børnene bliver uvenner, og knægten opsøger en fæl og grim jæger, der har helliget sit liv til at få nedlagt bjørnen. Han vælger simpelthen den helt forkerte alliancepartner. Og så bliver det for alvor farligt. "Den kæmpestore bjørn" er en naturromantisk fortælling. Der er ikke skyggen af humor i historien. Men spænding er der nok af. Inde i den farlige skov, hvor handlingen udspiller sig, er alting vendt på hovedet. Skoven er som fortryllet: Her er elge på størrelse med katte. Her er kloge krager, der hjælper hele tiden. Og her er mærkelige regnvejrs-skrubtudser, der kan lave regnvejr, hvis det er det, man har brug for. Endelig er der planter, der kan helbrede alle sygdomme. Og så naturligvis en bjørn på størrelse med et lille bjerg. Det er en film med kun fire personer. Ofte er der kun én person til stede ad gangen, og det gør, at meget af filmen er uden dialoger. Det hele foregår på billedsiden. Men det går også ud over filmens spændstighed, at der ofte kun er én person i billedet ad gangen. Men det er sandelig også med til at understrege uhyggen, at børnene meget af tiden er alene, for dermed føler vi for alvor den ensomhed og frygt, de føler. Det er en flot billedside. De levende figurer er lavet som 3D-animation (ikke med dybdeskarphed og specialbriller, men i betydningen, at der ikke er markeringsstreger, og figurerne er computeranimerede på flotteste vis). Baggrunden er holdt i 2D. Og spillet mellem de to animationsformer fungerer glimrende. Det er med til at fokusere på handlingen, at de fortællingsbærende personer er 3D, mens baggrundene er mere flade og akvarel-agtige. Markus Rygaard og Alberte Blichfeldt lægger stemmer til Jonathan og Sophie, og her kunne instruktøren Esben Toft Jacobsen sagtens have arbejdet meget, meget mere med at få deres stemmer til at lyde naturlige og ubesværede. Deres stemmearbejde ligner mere oplæsning end skuespil, og der er perioder, hvor det er pinligt ringe. De to voksenroller spilles af Elith Nygaard og Flemming Quist Møller. Også det er problematisk, for deres stemmer minder så meget om hinanden, at jeg faktisk troede en overgang, at det var samme skuespiller, der lagde stemmer til begge roller. Så stemmearbejdet er ikke det bedste. Og handlingen er farlig for de mindste. Men intentionerne og ambitionerne fejler bestemt ikke noget, og det smitter af på det samlede indtryk. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk "Den kæmpestore bjørn" Instr: Esben Toft Jacobsen 1 time og 20 minutter, tilladt for alle Danmarkspremiere.