Rigere kulturliv i Brønderslev

Ny tiltag som forfatterskole og billedværksted får kulturlivet til at blomstre

BRØNDERSLEV:Kulturlivet er blevet rigere i Brønderslev. Det slog formand for Repræsentantskabet for Kulturelt Samråd, Harald C.R. Thomsen fast på sit møde. Han henviste til, at der er etableret forfatterskole på Nordjyllands Idrætshøjskole med 30 deltagere af i alt 370 unge ansøgere. Som et resultat af skolen udkom i efteråret bogen "Af Hjertens Lyst". På biblioteket er oprettet en billedskole for børn i de mellemste klasser, og her deltog 32 elever, hvis resultat blev udstillet i cafeen på Brønderslev Bibliotek. Harald C. R. Thomsen konstaterede, at biblioteket har fejret 10 års fødselsdagt. - Det er et kulturelt center, som vi har har grund til at være stolte af, sagde han. Harald C. R. Thomsen fremhævede også Parkfestivalen som et plus for Brønderslev. - Der var arbejdende kunstudstilling ved Den Runde Pavillon og Brønderslev Amatør Scene. Så blev der indviet en fortælleplads, og her blev skulpturen "Skyggen", som kusntneren Jeppe Sigh Vestergaard har skabt af et af de tidligere træer i parken. Navnet "Skyggen" refererer naturligvis til H. C. Andersens eventyr af samme navn. - Festivalen var begunstiget af smukt vejr, og besøgstallet var stort, vel omkring 10.000. Brønderslev Amatør Scene har Harald C. R. Thomsen sagde, at Påskeudstillingen på Brønderslev Gymnasium er blevet blandt de store i landsdelen. - I en artikel i NORDJYSKE Stiftstidende med overskriften "Jammerbugtruten" - en artikel om påskekunst - skriver Max Melgaard blandt andet "I det nordjyske er der to institutioner, der for alvor har sat gang i påskekunsten i landsdelen. Det er Apriludstillingen (Vrå, red.) og Påskeudstillingen på Brønderslev Gymnasium. Uden dem var nordjyderne næppe blevet opdraget så godt til, at påske og kunst hører sammen.Harald C. R. Thomsen pegede også på, at der er kommet en række kunstudstillinger i Brønderslev - efterårskunst i Jerslev og Kunst i Stenum. - Og i efteråret lancerede Brønderslev Handelsstandsforening en ny ide med "Kunst i Brønderslev", hvor hele Brønderslev med kunst i 34 forretninger